Ambitiøs og sund kål

Hos Sønderjydsk Kål i Haderslev har de en ambitiøs målsætning. Ægteparret Birgitte og Jørn Viereck vil lære alle danskere at holde lige så meget af grønkål, som sønderjyderne gør! Grønkålen er økologisk, dyrket hos en avler i Østjylland, hvor de enkelte planter bliver passet og plejet med stor omhu. Ukrudt fjernes med hakkejern og radrenser, og høsten foregår pr håndkraft.I høstsæsonen modtager Sønderjydsk Kål 9 ton frisk grønkål hver dag, som efter en skånsom bearbejdning - og helt uden tilsætningsstoffer - fyldes i lufttætte poser og nedfryses. Sønderjydsk kål kan købes i fødevarebutikker over hele landet.

Nyhedsudsendelse