18 timer og 28 minutter: Oplev Obamas besøg i billeder og video

Alles øjne var på Donald Trumps forgænger, Barack Obama, da han besøgte Kolding fredag. Se dagen i billeder her.

Normalt er der langt fra USA til det sydlige Jylland.

Men i dag føltes afstanden ikke helt så stor. Kolding havde nemlig besøg af USA's 44. præsident, Barack Obama, der kom direkte fra et arrangement i Finlands hovedstad, Helsinki.

Det tredje stop på Obamas Europa-tour var Kolding, og her holdt han fredag formiddag foredrag i afslappet stil for studerende, erhvervsledere og andre inviterede gæster på Syddansk Universitet. Der blev jublet, smilet og taget billeder.

Under 24 timer efter at ekspræsidenten landede i Vojens, sad han igen i sit privatfly - denne gang med kurs mod Amsterdam i Holland.

Gik du glip af Obamas besøg, eller har du bare lyst til at opleve det hele igen, så klik dig igennem billederne og videoerne i toppen af artiklen.