TV der bevæger dig

TV SYD møder vælgerne til Folkemøde

9000 danskere har tilmeldt sig TV2's nye Valgfolkemøde, som er i gang i Odense, og TV SYD er med.

Kristian Thulesen Dahl i dialog med vælgerne i Odense i dag. Foto: Claus Christensen

I alt er 9000 mennesker tilmeldt TV2's Valgfolkemøde. Foto: Anders Køpke Christensen, TV SYD

1 af 2

TV2’s helt nye Valgfolkemøde er i fuld gang på Kvægtorvet i Odense.

En dag proppet med debatter, musik og underholdning - alt sammen med det for øje: At holde en politisk valgfest, hvor mennesker fra alle egne af Danmark får mulighed for at møde politikere fra alle 13 opstillingsberettigede partier.

Jeg synes, det er genialt, at man kan eksportere den åbne debat på den måde.

Anders Køpke Christensen, vært

TV SYD deltager i Valgfolkemøde

TV2 Regionerne står for ”Det Nære telt”. Og her har TV SYD’s egen vært Anders Køpke Christensen stået for at modere debatter om klima i hverdagen og integration.

- Jeg synes, det har været fremragende. Jeg har selv været til Folkemøde på Bornholm adskillige gange og synes, det er genialt at man kan eksportere den åbne debat på den måde. Som demokrat bliver man en smule glad, siger Anders Køpke Christensen.

I alt har 9000 mennesker tilmeldt sig arrangementet, som varer frem til kl. 19.00.