Regn stoppet, men motorvej åbner først i aften

Regnen er stoppet, men politiet skønner, at motorvejen mellem Fredericia og Kolding først vil kunne åbnes ved aftenstid. Det giver gener for hjemrejsetrafikken.

Fredericia Brandvæsen har pumpet hele natten på motorvejen ved Taulov. Og vandet var begyndt at synke, men så skruede himlet op for hanen igen.

- Så må vi se, hvem der vinder? Pumperne eller regnen, siger vagtchefen til TV SYD.

Han håber dog på vejrudsigten, som lover, at regnen stilner af ved 14-tiden.

Den spærrede motorvej giver store problemer for hjemrejsetrafikken.

- Der er etableret omkørsler, men det vil give forsinkelser, siger Stig Simonsen til TV SYD.