PERSONPROFIL

Karen Melchior

Radikale Venstre

Folketingskandidat i Østjyllands Storkreds
Valgt ved kommunalvalget i København

Født 15. oktober 1980

B

Karen Melchior (R) er medlem af Borgerrepræsentation i Københavns Kommune. Hun er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget. Hun er suppleant til partiets hovedbestyrelse, og hun er folketingskandidat og kandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Hun var også opstillet for partiet ved Europa-Parlamentsvalget i 2013.

Karen Melchior er uddannet jurist fra Københavns Universitet, og hun har siden efteruddannet sig i bl.a. offentlig administration. Hun arbejder til daglig som Persondata- og IT-sikkerhedsjurist ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hun har tidligere bl.a. været diplomat for Danmark og været ekstern lektor ved Københavns Universitet. Privat er Karen Melchior bosat på Islands Brygge i København.

Mærkesager

  • Børn og ungeområdet
  • Flygtninge og indvandrere
  • Skole og uddannelse
  • EU

Med kandidatens egne ord

Danmark har brug for en ny retning, hvor frygten ikke længere sætter kursen.

Jeg kæmper for, at vi kommer fremad mod et grønnere, friere og stærkere Danmark.Jeg vil holde fast på, at vi behandler folk ordentligt og giver plads til forskellighed.

Jeg vil sikre et åbent og frit internet samtidigt med at vi kontrollere techgiganterne og vores retssikkerhed – blot fordi vi kan overvåge alle hele tiden skal vi ikke. Derfor er digitalisering for mig det vigtigste politiske tema. Det hænger sammen med retspolitik, beskæftigelse. uddannelse og EU.

Jeg tror på EU som vores stærkeste fællesskab og vigtigste redskab. Vi er stærkere sammen i EU. Vi er danskere, europæere og verdensborgere. Europa er nøglen til at forandre verden. Gennem handelsaftaler kan EU forme verdens udvikling, gennem regulering kan vi sikre lige konkurrence og et åbent frit internet. EU gør livet nemmere, hvilket Brexit tydeligt viser. Velfærden i en lille åben økonomi som den danske er afhængig af et stærkt EU.

Kandidaten på de sociale medier

Spørgsmål og svar

1 Der skal fra politisk hold gøres mere for at sikre, at arbejdskraft fra andre EU-lande ikke underbyder danske lønninger

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Folk fra andre EU lande skal arbejde på ordentlige vilkår og på dansk overenskomst. Det skal danskere også. En styrkelse af arbejdstilsynet vil derfor komme alle til gavn. Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft. Så længe det er indenfor overenskomsten og efter gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler bør der ikke opstilles yderligere begrænsninger. Danske politikere skal ikke blande sig i den danske model med kollektive overenskomster.

2 Genoptjeningsperioden for ret til dagpenge skal sættes ned fra 12 til 6 måneder

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vigtigere at prioritere dem med tungere problemer end bare ledighed f.eks. psykisk eller kronisk lidelse, misbrug, eller andet som fastholder dem på kontanthjælp. Hvis ikke man kan, så skal man have sygedagpenge, førtidspension eller seniorpension - uden bøvl. Rimeligt, at du skal arbejde 4 måneder om året for at optjene dagpenge til de resterende 8 måneder. Dagpengemodellen er er lavet med arbejdsmarkedets parter, som er blevet god, den bør vi holde fast i for at sikre tryghed og ro.

3 Der bør skabes flere job i den offentlige sektor

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er ikke et mål i sig selv at skabe flere offentlige job, ligesom der ikke skal være et arbitrært loft over offentlige udgifter eller job. Det er ikke bæredygtigt. Den offentlige sektor skal løse de opgaver, der er behov for på den mest effektive måde. Offentlige investeringer kan hjælpe med kickstarte økonomien, men ansatte flere i offentlige job bare for at skabe flere job er kunstigt. Tilsvarende må vi ikke i det offentlige erstatte reelle job med løntilskud, nyttejob eller praktik.

4 Der bør indføres brugerbetaling på udvalgte ydelser i sundhedssektoren

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi har allerede brugerbetaling på udvalgte ydelser i sundhedssektoren og skal ikke have mere. Jeg ønsker den omlægges sådan, at den bliver mere socialt retfærdig. Når vi har brugerbetaling skal vi se på hvornår vi betaler for sundhed og hvornår vi ikke gør. Det er ulogisk vi betaler så meget for tandpleje mens andet som f.eks. hudlæge er gratis, men nogle ting, som den praktiserende læge der er første og nærmeste indgang bør der umiddelbart ikke være betaling her.

5 Øget konkurrence fra private aktører får det offentlige sundhedsvæsen til at præstere bedre

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Private aktører kan være et udmærket supplement til at tage fat når det offentlige ikke kan følge med. Vi risikerer, at private aktører gør behandling dyrere, adgangen mere ulige og sundhedssystemet mere usammenhængende for patienten. Det danske sundhedsvæsen – ikke private aktører – skal have det overordnede ansvar. Også for at skabe et godt og sammenhængende behandlingsforløb for patienterne. Sundhed er ikke bare en tjenesteydelse som alle andre.

6 Nogle typer af medicin er så dyre i forhold til den dokumenterede effekt, at det er rimeligt, at de ikke benyttes på danske hospitaler

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

I 2017 blev Medicinrådet etableret, som for regionerne vurderer, om nye lægemidler kan anbefales som standardbehandling. Det er godt, fordi der ligger en vigtig læge-faglig vurdering i at afveje pris over for effekt. Det er også for at vi kan sikre, at andre patienter kan få den medicin, de har brug for. Danmark skal med de andre EU lande stille krav om billigere medicinpriser til producenterne, sådan at den nyeste medicin også bliver stillet til rådighed på offentlige hospitaler i Europa.

7 Den danske udlændingepolitik er for stram

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Når danskere nægtes at bo i Danmark med deres udenlandske ægtefælle, når børn ned til 8 år skilles fra deres familie og udvises, og når vi ikke kan tage imod 500 af de svageste flygtninge gennem FN's kvoteflygtningesystem, så har vi en udlændingepolitik, som er langt strammere, end den behøver at være. For migranter kan vi stille krav til selvforsørgelse, men at lukke Danmark for omverdenen vil skade dansk økonomi og innovation. Både når det gælder skarpe hjerner og stærke arme.

8 Det skal være lettere end det er i dag at udvise indvandrere/flygtninge, der har overtrådt straffeloven

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det nytter ikke, at flere bliver dømt til udvisning, hvis ikke de rent faktisk kan udvises. I virkeligheden handler det om at få et reelt samarbejde med hjemlandene. Vi har brug for bedre internationalt politi- og retssamarbejde for at forhindre at kriminelle tager på turnee. Det er i dag muligt at udvise for alvorlig kriminalitet. Reglerne er allerede så stramme, at kriminelle udvises på trods af stærkt tilhørsforhold til Danmark. Endelig skal vi ikke bare eksportere egenproducerede kriminelle.

9 Det skal være lettere for danske statsborgere at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Danskere skal velkomne i deres eget land og skal ikke straffes for at have fundet kærligheden i udlandet. Vi skal have helt enkle regler: krav om selvforsørgelse fremadrettet i fem år og pligt til at lære dansk. Vi skal stoppe den hjerteløse politik som sender børn ned til otte år ud af landet, væk fra deres familie i Danmark. Men også ikke danske statsborgere skal kunne bringe deres ægtefæller og bonusbørn nemmere til Danmark. Familier har det bedst sammen.

10 Kontanthjælpsloftet skal fjernes (kontanthjælpsloftet er grænsen for, hvad folk kan modtage i offentlige ydelser)

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Kontanthjælpsloftet er en politisk fastsat grænse med meget lille effekt for at få flere i arbejde. Folk skal have hjælp efter behov. Vi kan ikke være bekendt, at stadig flere børn vokser op i fattigdom, mens Danmark bliver rigere. Et barn som lever bare ét år i fattigdom, får påvirket karakterer i skolen og fremtidsmuligheder. Vi skal løfte forældre ud af fattigdom - helst gennem arbejde - men hvis vi ikke kan, må vi sikre, at børnene får lige muligheder til at skabe deres egen fremtid.

11 Den økonomiske ulighed i det danske samfund bør mindskes

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

I dag findes familier i Danmark, som lever i fattigdom, pga kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Vi skal bruge kræfterne på at hjælpe de fattigste ud af fattigdom og at støtte de socialt udsatte, som lever på kanten af samfundet. Høj lighed er et gode, vi har i Danmark, som vi skal værne om. Det er med til at sikre tillid til demokratiet fordi alles stemmer tæller lige.Fremskridt skal komme alle til gode. Samtidig kan vi godt anerkende og påskønne dem, som gør det ekstraordinært godt.

12 Der er i dag for mange, der ikke tager et arbejde, fordi de offentlige ydelser er for høje

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Størrelsen på offentlige ydelser er ikke hvad i sig selv forhindrer folk i at tage et arbejde. Mange ydelser er i dag så lave, at danskere, som lever i fattigdom. Det bringer dem ikke arbejde at sænke ydelserne yderligere, når der er andre grunde til de ikke kan arbejde. Vi kan ikke være bekendt, at stadig flere børn vokser op i fattigdom, mens Danmark bliver rigere. Et barn som lever bare ét år i fattigdom, får påvirket karakterer i skolen og fremtidsmuligheder.

13 Efter Folkeskolereformen er skoledagen blevet for lang

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det vigtige er ikke, hvor lang skoledagen er, men indholdet. Hvor spændende, lærerige og varierede timerne er. En god skoledag har plads til fordybelse, bevægelse og undervisning mange andre steder end kun klasseværelset. Efter justeringen af Folkeskolereformen er det godt, at friheden er blevet større: Frihed til at fortsætte som nu, hvis det fungerer godt; frihed til at forkorte dagen, hvis man ser behov. Alle elever fra 0.-3. klasse får deres skoleuge forkortet med 3 lektioner fra 2019/20.

14 Folkeskolen fokuserer for meget på karakterer og nationale tests

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det duer ikke at have test bare for testenes egen skyld. Test er et redskab, men må ikke dominere og skygge for læring, leg og udvikling. Fokus skal være på trivsel og motivation i stedet. Lærerne skal have bedre mulighed for selv at vælge redskaberne til at hjælpe eleverne og vurdere deres faglige udvikling. Det får de ikke gennem tvungne nationale tests. Vi skal sikre, at den enkelte skole og lærerne har rammerne for, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.

15 Inklusionen af børn med særlige behov i folkeskolen er gået for vidt

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Inklusionen fungerer mange steder ikke, fordi pengene og dermed personale er ikke fulgt med i tilstrækkelig grad. Ideen om inklusion af børn med særlige behov i større grupper med andre børn er godt både for de inkluderede og de inkluderende børn, men kun når der er tilstrækkeligt med ressourcer til at varetage alle børns interesser, og hvis de inkluderende børn er robuste nok. Der skal flere penge til opgaven, hvilket på langsigt kan “betale sig”, da inklusion er billigere og giver bedre liv.

16 Det er nødvendigt at indføre brugerbetaling på flere ydelser på ældreområdet

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Generelt bør vi tage højde for meget store økonomiske forskelle på pensionister og målrette ydelser og hjælp til dem, som har mindst, men hellere give én lidt for meget hjælp end én for lidt. Men ydelser som rejsekort og boligsikring bør gives ud fra en behovsvurdering. Men når alderen rammer os og vi ikke har kræfterne til at tage vare på os selv har enhver ret til at få service fra det offentlige.

17 Hvis det nuværende niveau i ældreplejen skal opretholdes, er det nødvendigt, at folkepensionsalderen sættes højere end den nuværende aftale på 67 år i 2027

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi lever bedre bedre liv længere i dag end vi gjorde for 30 år siden. Derfor skal vi sætte pensionsalderen op for dem, som kan fortsætte med at arbejde. Samtidig skal vi forbedre muligheden for, at de, som er nedslidte, kan komme på seniorpension: Hvis man fem år før sin pension ikke længere kan varetage sit job pga. tabt arbejdsevne, skal man kunne få seniorførtidspension uden yderligere arbejdsprøvning. I øvrigt handler det også om penge til andet end ældreplejen.

18 Der bør tilføres ekstra ressourcer til ældreplejen, selvom dette vil medføre, at andre velfærdsområder får færre ressourcer

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vores forældre og bedsteforældre fortjener en værdig behandling og kvalitetspleje. Flere ressourcer til ældreplejen når der bliver flere ældre. Det er netop en af grundene til, at Radikale Venstre går ind for reformer, så vi har økonomien til at investere mere i vores fælles velfærd. Bedre ældrepleje skal ikke ske på bekostning af voksne med handicap, psykiatrien, børne- og unge eller de socialt udsatte. Alle velfærdsområder er under pres i disse år, ikke kun ældreområdet.

19 Der bør indføres en differentieret moms, så der eksempelvis bliver lagt lavere moms på sunde fødevarer, mens der til gengæld bliver lagt højere moms på andre varer

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi bør søge at sænke momsen, da den er en af de mindst progressive måder at beskatte på. Basisfødevarer - og især de sunde, som frugt og grønt - bør ikke have 25% skat oven i prisen. Momsen bør nedsættes på dem og ikke stige på andre varer. F.eks. bør momsen nedsættes på børnesko og tøj. Når de kan i andre lande, så kan vi også i Danmark.

20 Topskatten på arbejde bør bevares

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Skatten på arbejde skal ned. Vi skal have et progressivt skattesystem gælder også andet end skatten på arbejde. Vi skal rykke beskatning fra arbejde til mursten og formue. Fordi de bredeste skuldre skal stadig bære det tungeste læs. Det bidrager topskatten til i dag, men topskatten skal ikke være en skat, som de fleste skal betale. Derfor lavede Radikale, da vi sad i regering, en skattereform, som har resulteret i, at færre i dag betaler topskat.

21 Udligningsordningen sender for mange penge fra de rigeste til de fattigste kommuner

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Alle kommuner skal have gode forudsætninger for at skabe en velfærd, man kan være tryg ved. Derfor skal udligningen forbedres. Det er for skævt i dag. Der skal omfordeles penge til de fattigste og de mest socialt udsatte personer. Der er brug for at vi får sat nogle højere kommunale standarder for behandlingen af vores medborgere både når de er hjemløse, stofmisbrugere, lever med handicap eller er blevet gamle. Det skal der i langt højere grad tages hensyn til.

22 Det generelle danske lønniveau er så højt, at det skader dansk økonomi

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Den danske økonomis skades af, at vores virksomheder ikke kan skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Derfor skal vi gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft med de rette kvalikationer hertil. Vi skal ikke konkurrere på lønnen. Vi har en høj løn fordi vi er mere effektive. Vi skal fortsætte med at gøre os endnu dygtigere og mere effektive - IKKE skære ned på lønninger.

23 Skatter og afgifter bør sænkes for private virksomheder

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det nuværende niveau bør ikke øges, men omlægges for at understøtte den grønne omstilling. Vi skal fremme den grønne omstilling, og at virksomheders produktion bliver forenelig med miljø og klima. Enklere lovgivning, rådgivning om ressourceeffektivitet, støtte til forskning i miljøvenlige teknologier, efterspørgsel efter grønne produkter i offentlige indkøb og økonomisk støtte til grøn omstilling kan også sikre virksomhederne bliver grønnere og mere konkurrencedygtige.

24 Der bør investeres mere i det offentlige for at styrke økonomien

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal investere i fremtiden og i vores børn og unge. De seneste år har vi set massive besparelser på hele uddannelsesområdet, som det er helt nødvendigt at rette op på. Tilsvarende er der brug for langt flere pædagoger i vores daginstitutioner og et massivt ressourceløft i folkeskolen. Det, som giver vores børn og unge gode muligheder i livet, skal vi ikke spare på. Offentlige investeringer kan hjælpe med kickstarte økonomien i nedgang, men det skal være langsigtede investeringer i fremtiden.

25 Den økonomiske støtte til velfungerende børnefamilier bør sættes ned til fordel for øget økonomisk støtte til socialt udsatte børnefamilier

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal først og fremmest støtte de børnefamilier, som har mindst. Der er i dag familier i Danmark, som lever i fattigdom. Det skader børns fremtidsmuligheder, hvis de lever bare et år i fattigdom. Dem, som har det sværest har brug for mere hjælp for at skabe reelt lige muligheder i samfundet. På den anden side skal vi støtte de familier, som får børn, men vigtigere end økonomisk støtte er det at sikre lige adgang til barsel for begge forældre, gode institutioner og et fleksibelt arbejdsmarked.

26 Aldersgrænsen for at købe øl og vin skal hæves fra 16 til 18 år

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det giver ikke nogen mening, at aldersgrænsen er 18 på en bar og 16 i et supermarked. Danske unge har verdensrekord i druk - og det er ikke noget at være stolt af. Vi skal gøre mere for at forebygge de store syndere i forhold til sundhedsvæsenet. Derfor bør både cigaretter og alkoholforbrug hos unge begrænses.

27 Der bør gives mere økonomisk støtte til børnefamilier end tilfældet er i dag

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal først og fremmest støtte de børnefamilier, som har mindst. Der er i dag familier i Danmark, som lever i fattigdom. Det skader børns fremtidsmuligheder, hvis de lever bare et år i fattigdom. Dem, som har det sværest har brug for mere hjælp for at skabe reelt lige muligheder i samfundet. Dernæst skal vi støtte de familier, som får børn, men vigtigere end økonomisk støtte er det at sikre lige adgang til barsel for begge forældre, gode institutioner og et fleksibelt arbejdsmarked.

28 Danmark bør anlægge en mere kompromissøgende linje over for Rusland

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Så længe Putin leder Rusland med undertrykkelse af politiske opposition og fri presse skal vi anlægge en hårdere og ikke en mere kompromissøgende linje. Vi er nødt til at gøre os klart, at Rusland ser det som sin klare interesse, at demokratier og EU svækkes og fører derfor kampagner for at så mistillid og splittelse. Vi rykke tættere sammen mod Putin med vores nærmeste venner i EU. Nødvendigt for at beskytte os selv, men det fortjener den hårdt prøvede russiske befolkning også.

29 Ulandsbistanden bør sænkes

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Udviklingsbistand skal bruges til at bekæmpe fattigdom, skabe stabilitet og understøtte demokrati i verden, sådan at lande selv kan sørge for sundhed, uddannelse og infrastruktur til deres befolkninger. Det sker særligt gennem øget åbenhed, handel og bekæmpelse af korruption. Men vi skal også hjælpe med at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne i særligt Afrika. Bistand kræver vedvarende indsats i landene, og ikke kun tjene som middel for den danske handels- eller migrationspolitik.

30 Forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt ud i EU's militære samarbejde

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Væk, og det kan kun gå for langsomt. Danmark har brug for samarbejde også på forsvarssområdet med de andre EU-lande. Vi lever i en usikker verden, hvor terror bevæger sig over grænser, og hvor USA sår tvivl om sit engagement. Vi har brug for at engagere os mere i et stærkt europæisk samarbejde om forsvar og sikkerhed.

31 Der bør gives højere fængselsstraffe for kriminalitet, der involverer vold

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg forstår frustrationen når vold straffes mindre end økonomisk kriminalitet. Vi skal sikre ofrene bedre og sikre bedre opfølgning i fængslerne og når folk lukkes ud. Men det er på tide at få fokus på, hvad der rent faktisk virker for at forebygge kriminalitet og vold: resocialisering, uddannelse og en vej væk fra kriminalitet. Hvis vi vil have mennesker ud af en kriminel løbebane kan straf ikke stå alene. Tværtimod vil fængselsophold ofte fastholde kriminelle i et kriminelt miljø.

32 Den kriminelle lavalder, der i dag er 15 år, bør sænkes

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal gribe ind overfor børn inden de bliver kriminelle med en social og pædagogisk indsats. Børn er ikke i stand til at overskue konsekvenserne af deres handlinger på samme måde som voksne. Børn skal have hjælp og omsorg, ikke mødes med straf og indespærring. Vi skal opprioritere forebyggende sociale indsatser og politiets kriminalpræventive arbejde. Desværre har regeringens “ungdomsdomstole” de facto sænket den kriminelle lavalder til 10 år, men uden den retssikkerhed, som de 15 årige har.

33 Der skal lægges mindre vægt på straf og mere vægt på resocialisering i dansk retspleje

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Straf alene hjælper ikke. Vi skal gøre det, der virker. Fængselsophold vil ofte fastholde kriminelle i et kriminelt miljø. Hvis vi vil have mennesker ud af en kriminel løbebane skal vi give bedre mulighed for resocialisering til dem, som ønsker at lægge et liv som kriminel bag sig. Vi skal skrue op for tidlige indsatser og alternativer til straf, især til dem, der er på kanten til alvorlig kriminalitet. Endelig skal vi have bedre fokus på at hjælpe ofrene for kriminalitet.

34 Det er en vigtig politisk opgave, at få danskerne til at genbruge mere end de gør i dag

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er ingen grund til, at vi bruger og smider væk i det omfang, vi gør i dag. Gennem EU skal vi sikre, at vores produkter holder længere. Vi skal genanvende mere, og Radikale har et mål om og en plan for, at i 2050 bliver al vores affald konverteres til nye ressourcer. Fordi vækst er ikke til fare for vores levevis eller for natur, miljø eller klima. Men der er et uændret ressourceforbrug. Genbrug og genanvendelse er ikke hippie-feel-good, men benhård økonomi. Andet kan ikke betale sig.

35 Virksomhedernes grønne afgifter bør sættes op

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal fremme den grønne omstilling, og at virksomheders produktion bliver forenelig med miljø og klima. Virksomhedernes generelle afgiftsniveau bør ikke øges, men omlægges for at understøtte den grønne omstilling. Enklere lovgivning, rådgivning om ressourceeffektivitet, støtte til forskning i miljøvenlige teknologier, efterspørgsel efter grønne produkter i offentlige indkøb og økonomisk støtte til grøn omstilling kan også sikre virksomhederne bliver grønnere og mere konkurrencedygtige.

36 Afgiften på el-biler bør sænkes markant for at gennemtvinge en hurtigere udfasning af diesel- og benzinbiler

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

I stedet for at sænke afgiften på store biler, bør biler betale afgift efter hvor meget de forurener. Sådan får vi grøn transport. Men det kommer altså ikke af sig selv - politikerne har er ansvar for at hjælpe hjælpe de klimavenlige biler på vej. Desuden skal vi sikre mere biobrændsel, så vi kan få fx dieselbilerne over på den biobrændsel, som alle dieselmotorer allerede i dag kan køre på.

37 Danmark har afgivet for meget magt til EU

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Danmark FÅR mere magt gennem EU samarbejdet. EU er Danmarks stærkeste fællesskab og vigtigste redskab. Europa er nøglen til at forandre verden. Vi er stærkere sammen, og Danmarks indflydelse vokser med Europa. Desuden kan det betale sig. Vi skal aktivt søge indflydelse på alle niveauer. Det danske Folketing bør holde bedre snor i den politik, som regeringen forhandler i det europæiske Ministerråd.

38 Den nuværende grænsekontrol bør gøres permanent

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Grænsekontrollen er en ekstremt ineffektiv måde at bruge politiets ressourcer på. I 2018 brugte politiet ca. 400.000 timer på grænsekontrollen. I mellemtiden rykkede politiet ikke ud til indbrud og den forebyggende indsats i udsatte boligområder er skåret ned til sokkeholderne. Politiet skal ikke kun stå ved grænsen eller stoppe ved grænsen, derfor skal Danmark fuldt med i det europæiske politisamarbejde.

39 Danmark og EU bør indgå aftaler om at oprette lejre i Nordafrika, som migranter og asylansøgere kan sendes til

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Flygtninge og asylansøgere skal ikke leve i lejre. De skal leve og bidrage til samfundet ikke forsøge at overleve i limbo. Ingen forslag vil virke, hvis Danmark forsøger at gå enegang. Vi skal samarbejde i EU. EU skal indgå aftaler med sine egne nabolande og nabolande til diktaturer og krigsområder for, at de tager imod flygtninge. Desuden skal vi gennem migrationsaftaler gøre kontrolleret migration til EU mulig og sikre, at alle lande tage imod deres ulovligt indrejste statsborgere.

40 Det offentlige er generelt for ineffektivt og bureaukratisk

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Mere tillid til medarbejderne og færre præstationsmål vil det offentlige kunne blive mere effektivt, fordi medarbejderne vil kunne få mere tid til at løse de opgaver, som virkelig betyder noget for borgerne. Vi har generelt en velfungerende offentlig sektor med dygtige og dedikerede medarbejdere. Men der bliver brugt for mange ressourcer på at håndtere og indføre symbolpolitik eller politiske prestige projekter som fx Disruptionrådet, og unødvendige procedureregler.

41 Udlicitering af velfærdsopgaver til private udbydere giver mere service for pengene

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det handler ikke om, hvem der løser opgaverne, men at de bliver løst godt. det er forsimplet at sige, at det altid er bedre, når det er på den ene måde. Kommunerne og andre offentlige institutioner skal have frihed til at samarbejde med private som de ønsker. Det er ikke ideologi, men derimod praktiske løsninger, der fungerer lokalt, vi har brug for. Øget udlicitering giver øget risiko for, at private aktører går konkurs og det offentlige skal rydde op for at sikre borgerne.

42 Der er mange administrative stillinger i det offentlige, der kunne spares væk, uden at det ville gå ud over kernevelfærden

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Med mere tillid til medarbejderne i den offentlige sektor, så kan beslutningerne i højere grad blive taget af de mennesker, som har med den enkelte borger at gøre. Med færre præstationsmål og kriterier har vi brug for færre kontrollanter. Derved vil vi kunne undvære en del af den administration, der i dag tager sig af bureaukrati, kontrol og procedurer.

43 De østjyske kommuner skal kunne forbyde lokale landmænd at bruge lovlige sprøjtemidler for at beskytte drikkevandet

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi kan ikke tage det rene vand for givet. Vi har brug for på lokalt niveau at beskytte vores drikkevand, sådan at vi kan beskytte områder, som er særligt sårbare og har brug for beskyttelse, uden at sprøjtemidlet skal forbydes helt. Der skal investeres massivt i ny landbrugsteknologi, så landbruget kan omlægges, sådan vi i højere grad beskytter natur og klima – og Danmark aldrig bliver et land, hvor vi er tvunget til at drikke vand fra flaske.

44 Det er ok at tvangsflytte beboere i f.eks. Gellerup for at bekæmpe ghettodannelse og bandekriminalitet

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Kommunerne kan beslutte med fysiske forandringer af områder, som gør, at nogle skal flytte. Det skal være for at gøre området bedre for dem, der bor der. Vi *skal* leve mere sammen i stedet for ved siden af hinanden. Et samfund med et stærkt fællesskab starter i skolen. Derfor er det et problem, når børn med forskellig baggrund ikke går i skole sammen. Alle kommuner skal sikre, at deres skoler aldrig bliver så opdelte, at forældre vælger bestemte skoler fra alene pga. elevsammensætningen.

45 Det er vigtigere at udvide den østjyske motorvej E45 end at styrke den regionale, kollektive trafik som f.eks. en udvidelse af letbanen

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er vigtigt at få bundet hele Østjylland bedre sammen, investeringerne skal ikke kun ligge i Aarhus. En udvidelse af E45 bør derfor komme før end mere letbane, men de to dækker to forskellige behov. Man skal lettere kunne komme rundt uden bil lokalt, derfor skal der investeres i den regionale kollektive trafik mens E45 udvidelsen er afgørende for at regionen hænger sammen nord-syd.

Valgresultater

KV 2017

Valgt ind

Personlige stemmer 1633 Radikale Venstre in total 26725

Mærkesager

  • Skole/dagtilbud for børn
  • Socialområdet

Med kandidatens egne ord

Jeg vil have at København har fokus på mennesker og er mennesker først. Alle mennesker er lige meget værd og har krav på at blive lyttet til og hørt.

I København skal vi have det bedste ud af de digitale muligheder. København skal være forberedt til den digitale fremtid. Derfor skal Københavns børn og unge være parate til at være digitale skabere og ikke bare forbrugere. Derfor foreslår jeg et initiativ om digital dannelse til de københavnske skoler, så vi ikke snubler ind i fremtiden, men er med til at skabe den.

Københavns kommune skal desuden benytte sig af de digitale muligheder for at åbne administrationen op, sådan at borgerne kan holde øje med hvad der sker på Rådhuset og gøre deres stemme gældende.

København vokser og nye bydele springer frem. Vi skal fokusere på mennesket. Liv skabes ved at sikre en blandet by, hvor hver bydel rummer flere funktioner - både fest og fred, både butik og bolig - og hvor der er natur i form af træer og planter samt hvor folk føler sig trygge.

Kandidaten på de sociale medier

Spørgsmål og svar

1 Københavns Kommune skal gøre det lettere for cyklister at færdes i trafikken og dermed sværere for bilister.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal være ambitiøse og prioritere cyklerne - også når det går ud over bilerne. Når vi sikrer bedre cykelinfrastruktur, delebilsordninger, underjordisk parkering og mere fleksibel transport, får vi færre biler parkeret på gaden i byen, uden at der, går ud over københavnerne.

2 Borgerrepræsentationen skal bremse boligbyggeri på Amager Fælled.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Den unikke natur og højere biodiversitet, som er på det stykke uopdyrket og uforstyrret jord, kan ikke genskabes andre steder, men vi kan godt bygge andre steder. Desuden kan vi sikre naturen i København, hvis fx Venstre er villig til at forlænge Københavns gæld med brug af Storebæltsmodellen for at få billigere parkeringspladser i Ørestaden.

3 Frank Jensen har været en god overborgmester de sidste fire år.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der har været for meget fokus på mursten og for lidt på livet mellem bygningerne. Det gælder både i de nye bydele, i skolerne, hvor der mangler lærere og pædagoger og på Amager Fælled.

4 Investeringer til gavn for biltrafik skal prioriteres højere end investeringer i kollektiv trafik.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Fleksibel og kollektiv transport samt deleordninger skal være et bedre alternativ end bilen, så vælger folk den kollektive og dele-transport fremfor bilen. I en så tæt by, som København - og København skal være tæt - og med fokus på mennesker frem for biler - skal vi have folk væk fra biler og over i fleksibel og kollektiv transport.

5 Kommunens indbyggere skal affaldssortere mere, end de gør i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ressource-/affaldssortering er essentiel for den cirkulære økonomi, som er grundlaget for fortsat vækst på denne klode. Vi skal have erhverv og kontorer til at sortere meget mere, så vi har mere at genbruge som ressourcer. Det skal gøres billigt for virksomhederne, så der bliver genbrugt mere. Desuden skal vi have sortering ude i gaderne, så vi kan få sorteret og genbrugt mere.

6 Der skal afsættes flere penge til idrætsområdet i det kommunale budget.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er for lange ventetider for børn og nye klubber. Vi har brug for at skabe mere fleksible idrætsfaciliteter, som boldbure på gaden, men også flere indendørs haller og baner. En aktiv barndom med idræt er vigtig for mange forældre og dermed for at fastholde familier i byen, hvor de bidrager til en levende by. Vigtigt for at holde børn, unge og voksne i gang. Vigtigt for at give rollemodeller og positive fællesskaber for de unge, hvilket er med til at fjerne rekrutteringsgrundlag for banderne.

7 Der skal afsættes flere penge til kunst og kultur (udstillinger, koncerter etc.) i det kommunale budget.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Kultur er en del af en levende by og et godt liv, som København bliver rigere af. skal vi også afsætte flere penge til kultur! Og vi er blevet meget rigere de sidste mange år. Vi skal som samfund prioritere kultur før vi sænker skatten.

8 Ressourcerne i min kommune bør fordeles, så en større andel går til socialt udsatte grupper, end det er tilfældet i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Helt enig. Det vigtigste kommunen kan bruge sine penge på er de socialt udsatte. Fordi ingen i Danmark skal leve på gaden. Fordi ingen børn skal vokse op i fattigdom.

9 Tilstedeværelsen af flygtninge udgør et problem frem for en ressource for lokalsamfundet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Flygtninge er ikke et problem. Det er modtagelsen, som skaber problemerne. Det kan vi gøre meget bedre. Flygtninge er en ressource, når de får lov til at være det, og når vi stiller de samme krav, og giver de samme muligheder til dem, som vi gør til andre. Der er flygtninge, som ikke kan bidrage endnu, men alle bør bidrage med det de kan. Det skal vi gøre muligt, og det gør vi ved at integrere flygtninge i vores samfund.

10 Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil medføre en stigning i serviceniveauet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det kommer an på, hvordan kommunen arrangerer udliciteringen. Bedre ledelse og færre dokumentationskrav på petitesser vil give en stigning i serviceniveauet.

11 Der skal bruges flere penge i det kommunale sundhedsbudget på genoptræning, selvom det indebærer, at andre sundhedsområder får færre penge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Genoptræning er både behandling og forebyggelse. Det sikrer, at vi kommer tilbage til eller kan blive i vores arbejde. Kommunen og Region Hovedstaden bør samarbejde bedre. Til regionens fordel, da de kan undgå dyr behandling. Som politikere skal vi sikre, at der er fokus på genoptræning og forebyggelse således at folk fastholdes på arbejdsmarkedet og bliver rigtigt raske igen fordi vi modsat Tyskland, hvor arbejdsgiver betaler, ikke har det samme økonomiske incitament for regionerne i Danmark.

12 Min kommune skal bruge flere penge på at nedbringe antallet af elever i klasserne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Klassestørelsen bør ligge tættere på de 25 end de 30. Børn lærer mest selvstændigt gennem gruppearbejde og projektbaseret undervisning. Det kræver ro, plads og lærerkræfter, hvilket harmonerer dårligt med store klassestørrelser.

13 Det er for let at forblive arbejdsløs i min kommune.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Hvis man er syg, så skal man have behandling og ro til at blive rask - ikke aktivering og kontrol. Er man for syg til arbejde, skal man have førtidspension. Men hvis man kan arbejde, så skal kommunen også hjælpe en til at komme i arbejde gennem løbende tæt kontakt tilpasset din situation og en aktiv indsats fra den arbejdsløse og kommunen med initiativer, som virker.

14 Kommuneskatten skal sættes ned.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Københavns Kommune kan sagtens drives bedre og mere effektivt, men skattenedsættelse er ikke et mål i sig selv for mig. Københavns Kommunes økonomi har det dog rigtig godt, hvorfor der nok kunne findes plads til at lette skatten lidt.

15 Kommunens yderområder skal tilføres flere penge fra det kommunale budget, end det er tilfældet i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Nogle af kommunens yderområder er også meget socialt udsatte. Der er behov for, at alle dele af kommunen får de ressourcer, som beboerne har brug for og den infrastruktur, som skal til for at kunne komme ind til centrum og ud af kommunen. København bør desuden samarbejde mere med de omkringliggende kommuner.

16 Der skal bruges en større del af det kommunale budget på socialt forebyggende arbejde for at holde unge væk fra bander og kriminalitet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal ikke have skyderier i Københavns gader. Det kræver, at vi fjerner rekrutteringsgrundlaget for banderne. Det er billigere at forebygge at kriminalitet opstår, end at samfundet og lokalområdet skal udsættes for kriminalitet. Det vigtigste er, at vi ikke har ofrene for kriminalitet frem for at trøste dem med hårdere straffe. Desuden er det dyrt at få den kriminelle ud af det kriminelle miljø.

17 Der bør bruges flere penge på at lave cykelstier, selvom dette vil medføre, at andre trafikområder får færre ressourcer.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Cykling - også på en elcykel - gør os meget sundere (uanset luftkvaliteten). Den daglige motion opbygger muskler og nedbringer fedme. Overvægt er desværre ved at være en folkesygdom, og det er vigtigt, at vi politisk skaber rammerne for at gøre det nemmere at cykle og dermed leve sundere.

18 Bevaring af naturområder skal i højere grad, end tilfældet er i dag, prioriteres over udstykning til erhvervsejendomme.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Den gode by med høj livskvalitet har bynær natur. Det er hvad der gør livet i København så godt. Det skal bevares. I København angår spørgsmålet mere salg af jord til boliger via By&Havn end udstykning til erhverv. Desuden er der også en tendens til at kommunen ønsker at fylde havnen op. Den åbne havn har en stor rekreativ værdi, som flere og flere de seneste år har fået øjnene op for. Det er der også brug for at bevare fremfor at fylde op med udgrav fra metrobyggeri.

19 Der bør bruges flere ressourcer på at skabe og tiltrække større kulturelle begivenheder (udstillinger, koncerter etc.) til kommunen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

København skal sikre en bedre hverdag for sine beboere fremfor at bruge penge på at få store events hertil.

20 Flere kommunale ressourcer bør bruges på en indsats i socialt udsatte boligområder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Alle områder i byen skal være gode at leve i. Når flere har brug for hjælp, skal vi tilføre flere ressourcer. Vi skal genetablere lokal familie- og ungerådgivning ude i boligområderne. Indsatsen i de udsatte boligområder er første og sidste skridt til at bekæmpe bander. Man bliver ikke kriminel og medlem af en bande af at være isoleret, men isolationen er en del af det, som gør det muligt at lokke. Familier og venner til måske kommende bandemedlemmer skal kunne søge rådgivning.

21 Kommunen skal afsætte flere penge til, at flygtninge bliver en integreret del af lokalsamfundet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Flygtninge er en ressource, når de får lov til at være det - og når vi stiller de samme krav og giver de samme muligheder til dem, som vi gør til andre. Der er flygtninge, som ikke kan bidrage endnu, men alle bør bidrage med det de kan. Det skal vi gøre muligt og det gør vi ved at integrere flygtninge i vores samfund.

22 Jo mere velhavende de ældre er, jo mere skal de selv betale for ydelser, som tilbydes i den kommunale ældrepleje.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ældreplejen skal være gratis for alle, og ikke afhængig af din indkomst. Det skal være muligt at tilkøbe ekstra ydelser, hvis du har råd til det. Ideen bag det danske skattesystem er, at de rigeste betaler mere i skat. Derfor har de velhavende ældre allerede betalt mere for ældreplejen. Ældreplejen skal være tilstrækkeligt god for alle også dem, der ikke kan betale mere for ekstra ydelser.

23 Der skal bruges flere penge i det kommunale sundhedsbudget på sociale indsatser blandt sindslidende, selvom det indebærer, at andre sundhedsområder får færre penge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Sindslidelser skubber mange ud i misbrug, hjemløshed og andre sociale problemer. Vi skal hjælpe med, at man kan få styr på sin mentale sundhed, som fx kan have lidt skade efter en barndom med misrøgt. Derefter vil vi sammen kunne gå i gang med at løse de mere formelle ting, så du kan indgå i samfundet på mere ligeværdig vis. Din mentale sundhed er lige så vigtig som din fysiske sundhed, og at sikre et sundt sind er et vigtigt skridt mod at løse sociale problemer bl.a. hjemløshed.

24 Der bør afsættes flere penge til at øge antallet af pædagoger i daginstitutionerne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Radikale Venstre vil have 550 flere pædagoger i de københavnske daginstitutioner. Forslaget er finansieret via den såkaldte ’Generationsgave’, hvor Radikale Venstre (Christiansborg) fra 2025 i stedet for 2030 vil hæve pensionsalderen fra 67 til 68 år og dermed sikre penge til blandt andet flere pædagoger. Flere pædagoger er med til at sikre, at alle børn får en god start på livet, så de kan få mere selvtillid og lære mere resten af livet.

25 Kommunen skal afsætte flere penge til at tiltrække private virksomheder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Virksomheder bidrager - og skal bidrage - til byen, men også føle sig velkomne, fordi de med arbejdspladser og jobs er vigtige for en levende by. København skal behandle private virksomheder bedre, så de ikke føler at kommunen alene er til for at kontrollere og gøre livet svært for dem. Også virksomheder skal mødes med tillid. Kommunens administration er ikke nem at finde rundt i, særligt ikke når spredt ud over de syv overlappende - men ikke altid samarbejdende - forvaltninger.

26 Grundskylden skal sættes ned.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Københavns kommune har en af landets højeste grundskyldssatser, men vi har også en af landets tættest bebyggede kommuner med mange sociale problemer. Der skal betales skat af formue og ejendom, herunder jord. De bredeste skuldre skal bære, der dog også behov for at flere ejendomme bidrager.

Kandidaten på de sociale medier

Politiske hverv

2014 - nu

Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Radikale Venstre

2013 - nu

Kandidat til Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Sundheds-og Omsorgsudvalget Københavns Kommune, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Socialudvalget Københavns Kommune, Radikale Venstre

Tillidsposter

Suppleant Hovedbestyrelsen, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune

Uddannelse

1999 - 2005

Kandidat Jura, Københavns Universitet

Erhvervserfaring

2017 - 2019

Persondata og IT-sikkerhedsjurist Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016 - 2017

Fuldmægtig Udenrigsministeriet

2015 - 2016

Fuldmægtig Udenrigsministeriet

2015 - 2015

Første ambassadesekretær Den danske ambassade i Warszawa

2014 - 2015

Fuldmægtig Kontor for Europæisk Naboskab (EUN)

2012 - 2014

Fuldmægtig Udenrigsministeriet

2009 - 2012

Første sekretær Den danske ambassade i London

2006 - 2008

Ekstern lektor Københavns Universitet
B

Politiske hverv

2014 - nu

Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Radikale Venstre

2013 - nu

Kandidat til Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Sundheds-og Omsorgsudvalget Københavns Kommune, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Socialudvalget Københavns Kommune, Radikale Venstre

Tillidsposter

Suppleant Hovedbestyrelsen, Radikale Venstre

2018 - nu

Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune

Uddannelse

1999 - 2005

Kandidat Jura, Københavns Universitet

Erhvervserfaring

2017 - 2019

Persondata og IT-sikkerhedsjurist Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016 - 2017

Fuldmægtig Udenrigsministeriet

2015 - 2016

Fuldmægtig Udenrigsministeriet

2015 - 2015

Første ambassadesekretær Den danske ambassade i Warszawa

2014 - 2015

Fuldmægtig Kontor for Europæisk Naboskab (EUN)

2012 - 2014

Fuldmægtig Udenrigsministeriet

2009 - 2012

Første sekretær Den danske ambassade i London

2006 - 2008

Ekstern lektor Københavns Universitet

Data på denne side er indsamlet i samarbejde med

Kandidater i Østjyllands Storkreds

Kandidater i Sydjyllands Storkreds

Seneste politik

Seneste politik