Det betyder de nye sundhedsråd for yderområderne
I regeringens udspil til en ny sundhedsreform vil man etablere 17 nye sundhedsråd fordelt over hele landet. Men hvad kommer de til at betyde for borgerne i yderområderne?
I udspillet til den nye sundhedsreform introducerede regeringen sundhedsrådene.
Dem kommer der fra 2027 17 af landet over - tre af disse i Syd- og Sønderjylland.
Rådene kommer til at bestå af politisk valgte personer fra de kommuner, som sundhedsrådene placeres i, og får til ansvar at implementere regeringens initiativer.
Men hvordan kommer man som borger i yderområder til at mærke sundhedsrådene? Indholdet og områderne for sundhedsrådene er endnu ikke helt udpenslede, men regionsrådsformanden fremlægger her, hvad der er i vente.
- Ambitionen er, at man får større sandsynlighed for egen læge og flere læger at vælge i mellem. Det skal være et mere nært sundhedsvæsen, der eksempelvis også giver mere behandling uden for sygehuset, i både hjem og sundhedshuse, siger Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren.
Sundhedsrådene i Syd- og Sønderjylland
Der etableres 17 nye sundhedsråd i Danmark, hvoraf tre vil være placeret i Syd- og Sønderjylland. De tre sundhedsråd fordeler sig således:
Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund
Trekantområdet: Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle
Sønderjylland: Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa
Beslutningstiden skal derudover nedbringes, så man i sundhedsrådenes områder hurtigere kan igangsætte initiativer.
- Et eksempel er beslutningen om at lade kommunale sygeplejesker foretage IV-behandlinger (red. medicineringer) i hjemmet. Det har man diskuteret længe, men hvis det blot er i regionens/sundhedsrådet geografiske område, kan man hurtigere beslutte at igangsætte det og bestemme omfanget deraf, så man kun skal diskutere, hvem der giver behandlingen.
- Det skal gerne blive lettere at træffe rigtige beslutninger, da man kommer ud over kassetænkning om ansvaret i borgenes behandling, lyder det fra Bo Libergren.
Derudover vil kronikere få krav på behandlingspakker, og dermed en række tilbud samt en behandlingsplan med tidsfrist. Pakkerne gælder blandt andet for diagnosticerede med KOL, diabetes og hjertesygdomme, lød det i sundhedsudspillet.
Nærhed efterspurgt
At de mindre samfund har udsigt til nærhed og bedre koordination mellem læger og sundhedsråd, er noget der kommer til at gavne.
- En større koordinering mellem læge, kommune og region giver god mening. Det er ikke en one size fits all på sundhedsområdet. Så sundhedsrådene giver mening og vil hjælpe til at få styr på funktioner og snitflader på sundhedsområdet, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Særligt nære tilbud og sikring af lægedækning er, hvad sundhedsreformen lægger op til, og hvad Steffen Damsgaard mener, at yderområderne har brug for.
- Sundhedsrådene kan diskutere og holde øje med udviklingen af lægedækningen, hvilket man på lokalplan har stor interesse i at sikre.
- Borgere i mindre byer kan samtidig have interesse i sundhedshuse og konsultationer eller behandlinger i hjemmet, og med sundhedsrådene kan man kigge på løsninger og samspil, så man kommer tættere på borgerne.