Efterlysning af røver: Har du set denne mand?

Sydøstjyllands Politi frigiver nu billeder og efterlyser en gerningsmand til et røveri mod Rema 1000 i Jelling.

En maskeret mand begik røveri mod Rema 1000 i Jelling lørdag den16. december. Her truede han personalet med en kniv eller dolk. 

Personalet blev beordret ud i butikkens baglokale, hvor de skulle lægge sig ned på gulvet, inden gerningsmanden forsvandt fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som ca. 185 cm høj og kraftig/muskuløs af bygning. 

Kort forinden var den formodede gerningsmand i ’Min Købmand i Givskud’, hvor han ikke var maskeret. Det er her overvågningsbillederne stammer fra.

Har du oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi med at finde gerningsmanden, så kontakt politiet på 114.