Forbrugerrådets advarsler om ny lov blev fejet af bordet – borgere har betalt enorme gebyrer

Borgere fik kæmperegninger for glemte nummerplader. Forbrugerrådet advarede forgæves mod forsikringsbranchens dagsgebyrer, inden loven blev vedtaget.

Titusindvis af borgere er blevet afkrævet gebyrer på 250 kroner i en kortere eller længere periode, fordi de stod som ejere af uforsikrede køretøjer. Der løb gebyrer på hver dag, og i mange tilfælde opdagede de først regningerne, da de blev kaldt i Fogedretten med krav på over 100.000 kroner.

Mange sager kunne være undgået, hvis borgerne var blevet informeret i e-Boks eller i anbefalet brev. Men garantifonden DFIM, som opkræver gebyrerne, har kun sendt almindelig brevpost, siden loven trådte i kraft i januar 2019.

Allerede året før anbefalede Forbrugerrådet Tænk ellers, at borgerne blev orienteret grundigt om, at der var et krav imod dem.

quote

Det er vigtigt, at forbrugerne orienteres løbende

Forbrugerrådet Tænk i høringssvar til ny lov

”Forbrugerrådet Tænk er usikker på, i hvilket omfang forslaget stiller krav om, at de personer, der pålægges betaling af dagsgebyrer, dagligt orienteres herom. Det er vigtigt, at forbrugerne orienteres løbende omkring påløb af disse dagsgebyrer”, skrev rådet i sit høringssvar.

Fejet af bordet

Rådet var også opmærksom på, at mange borgere ikke tømmer deres fysiske postkasse hver dag, og at nogle borgere er ude at rejse - eller slet ikke bor på de registrerede adresser.

”I den forbindelse er det vigtigt, at DFIM forpligtes til at orientere på flere platforme”, skrev rådet.

Men hensynet til forbrugerne vejede ikke tungt nok for Transportministeriet, der henviste til bemærkningerne til lovforslaget:

”Det fremgår direkte … at meddelelse om risiko for pålæggelse af dagsgebyrer, og at disse er tillagt udpantningsret, kun skal fremsendes én gang. Det fremgår ligeledes, at der således ikke skal fremsendes en meddelelse for hver dag, dagsgebyret kan pålægges”, skrev ministeriet.

Ville begrænse udgifter

Pengene fra dagsgebyrerne går til at betale erstatning i sager, hvor et uforsikret køretøj er involveret, og det primære for ministeriet var at få penge ind til at betale erstatninger:

”Omkostningerne til administration af ordningen skal begrænses mest muligt således, at det sikres, at det overskydende beløb er tilstrækkeligt til dækning af DFIM´s erstatningsudbetalinger”, begrundede ministeriet.

Afvisningen ærgrer Jacob Ruben Hansen, som er økonom i Forbrugerrådet Tænk.

- Vi endte desværre med at få ret i vores bekymringer. Nu har DFIM så besluttet at ændre på nogle af sine procedurer. Men det ændrer jo ikke på, at mange ikke var bekendt med, at de skyldte penge, og at mange er kommet af med meget store beløb, siger han.

Forbrugerrådet Tænk henviste i sit høringssvar også til Forsikringsaftalelovens § 14 om, at der kan være ”særligt undskyldende omstændigheder” for en sen betaling af forsikringspræmien.

- Den paragraf gælder stadig, og den giver mulighed for, at man i nogle tilfælde kan eftergive gælden. Derfor opfordrer vi også borgere, som har fået urimelige opkrævninger, til ikke bare at betale, men til at kontakte DFIM direkte, siger Jacob Ruben Hansen.

På den nye ministers bord

Et enigt folketing vedtog lovforslaget med undtagelse af Enhedslisten, som stemte blankt. Ole Birk Olesen (LA) var transportminister, da loven blev vedtaget, men har ikke ønsket at udtale sig til TV SYD. Det samme gælder den nuværende transportminister, Thomas Danielsen (V).

Men det vil folketingsmedlem Peter Kofod (DF) gerne. Han undrer sig over forløbet.

quote

Selvfølgelig skal folk vide, at der er et krav mod dem

Peter Kofod, folketingsmedlem, DF

- Der er ingen tvivl om, at det hele skulle være grebet helt anderledes an. Jeg ærgrer mig over, at man ikke lyttede til Forbrugerrådet Tænks anbefalinger. For selvfølgelig skal folk vide, at der er et krav mod dem, så de kan betale deres forsikring eller aflevere nummerpladerne, siger Peter Kofod.

I sidste uge afleverede han og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) hver en stribe spørgsmål til transportministeren. Han skal blandt andet redegøre for, om DFIM’s opkrævningsmetoder er lovlige, og om ministeriet har kendt til de meget høje beløb.

Desuden skal transportministeren forholde sig til DFIM’s ønske om at sætte et loft på 25.000 kroner for, hvor meget man komme op på at skylde. 

Den hidtil største, kendte opkrævning er på 325.000 kroner, og loven giver DFIM ret til at tage pant i folks ejendom. I værste fald kan de altså blive drevet fra hus og hjem. Før loven var sanktionen en bøde på 1000 kroner.