Lørdag spærres Den gamle Lillebæltsbro - forvent kø på den nye
Fra klokken 11:00 til 15:00 vil Den gamle Lillebæltsbro være spærret, mens der varsles kø og øget trafik på den nye.
Det er motionscykelløbet 'Aarhus-Odense-København', der flytter bilerne væk fra broen til fordel for de tohjulede, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Hele vejnettet ventes påvirket fra formiddag og frem til eftermiddag, hvorfor det anbefales, at trafikanter sætter ekstra tid af til sin tur.
Fællesstien på Den gamle Lillebæltsbro vil stadig være åben for fodgængere og cyklister.