- Mens jeg sidder og snakker i telefonen, kan jeg mærke, at jeg begynder at blive fjern. "Hjælp" er det eneste, jeg når at råbe, og så er jeg væk. Jeg husker, at nogle kalder på mig ude i det fjerne, men jeg kan ikke komme i kontakt med dem. Det er sindssygt ubehageligt. Jeg har ikke kontrollen over mit liv længere.
Ordene kommer fra 52-årige Marianne Christensen fra Billund. I juli sidste fik hun et hjertestop to dage efter sin anden hjerteoperation.
Hun var stadig indlagt på Odense Universitetshospital, og det viste sig at være hendes held.
Jeg følte, at jeg stod alene med det hele, men jeg vidste ikke, hvem jeg skulle henvende mig til. Det gjorde mentalt ondt, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Det forsvandt ikke bare sådan.
En sygeplejerske var til stede og fik i løbet af et halvt minut gang i Mariannes hjerte. Selvom hun ikke har taget fysisk skade af oplevelsen, så har angsten for endnu et hjertestop sat sine spor.
- Jeg går med en evig angst for at få et hjertestop igen. Jeg kan godt huske, hvordan jeg havde det lige op til hjertestoppet, så derfor mærker jeg hele tiden efter, hvordan jeg har det. Ikke at jeg tror, at det kommer til at ske igen, men det spøger i min underbevidsthed, siger hun.
Angsten og chokket over hjertestoppet er hun overbevist om har været med til at udløse hendes anden depression.
En depression som hun vidste ville komme. Spørgsmålet var bare hvornår.
Psykologer skal tage livet af hjerteopererede-depressioner
Som hjertepatient er man nemlig yderst udsat for at få en depression efter en hjerteoperation.
Derfor er Hjerteforeningen sammen med Danske Regioner kommet med et fælles udspil, ”20 slag for hjerterne”, der indeholder forslag til initiativer på hjerteområdet.
Hvad er en hjertepatient?
En hjertepatient er en person, der inden for ti år har fået stillet en hjertediagnose på et hospital. De fleste hjertesygdomme kan man leve med, men kan ikke komme det til livs.
Der er 524.000 danskere, der betegnes som hjertepatienter, og selvom man ikke i lige så høj grad dør af hjertesygdomme som tidligere, kommer der flere og flere hjertepatienter til.
Kilde: Hjerteforeningen
Ét af initiativerne er tilknytning af psykologer til de danske hjerteafdelinger, og det vil Region Syddanmark nu gøre til fast kutyme.
- Det er glædeligt, at Region Syddanmark vil gå forrest på dette område, som betyder meget for hjertepatienterne. Den mentale trivsel er blevet nedprioriteret over en årrække, og det gør man nu noget ved. Det er ikke nok, at man skal overleve, men hjertepatienter er hele mennesker, der også skal leve et godt liv, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.
Hun fortæller, at Hjerteforeningens egne undersøgelser viser, at hver femte af hjertepatienterne ikke får den psykiske hjælp, som de har behov for efter hjertediagnoser.
Derfor er det heller ikke usædvanligt, at hjertepatienter udvikler en depression efter en operation.
En medfødt hjertefejl
Depressionen viste første gang sit grimme ansigt for Marianne i 2008 - halvandet år efter hendes første hjerteoperation.
Efter år med åndenød, og hvor al fysisk aktivitet var udfordrende, opdagede lægerne, at Marianne havde en medført fejl på aortaklappen.
Derfor fik hun indopereret en kunstig hjerteklap, og selvom alle symptomer forsvandt med det samme, gik der kun få år, før hun fik samme symptomer igen.
Det er ikke nok, at man skal overleve, men hjertepatienter er hele mennesker, der skal også leve et godt liv.
Sammen med symptomerne fulgte depressionen.
- Jeg blev enormt ensom, selvom jeg egentlig ikke var ensom. Jeg følte, at jeg stod alene med det hele, men jeg vidste ikke, hvem jeg skulle henvende mig til. Det gjorde mentalt ondt, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Det forsvandt ikke bare sådan.
Derfor kontaktede Marianne en psykolog, der kunne hjælpe hende med at komme videre.
Med tiden kom hun over sin depression, men det skulle ikke vise sig at være sidste gang, hun stiftede bekendtskab med den.
Efter operationen i 2006 viste det sig, at den indopererede hjerteklap havde den forkerte størrelse. Derfor skulle Marianne igennem endnu en hjerteoperation i juli 2020 med en depression til følge.
"Ingen skal opleve samme ensomhed"
At hjertepatienter som Marianne nu kan se frem til at få den psykologiske hjælp, som hun ikke kunne få for 15 år siden uden at gå udenom sundhedssystemet, er noget, som glæder hende.
- Jeg kan kun klappe i mine hænder over dette initiativ. Jeg er så glad for, at det psykiske aspekt ved hjerteoperationer endelig bliver vægtet lige så højt som det fysisk aspekt. Genoptræning er vigtig, det er der ingen tvivl om, men det psykiske aspekt har længe været nedprioriteret i mine øjne, siger hun.
Marianne fortæller, at hun har haft en fornemmelse af "bare" at blive sendt hjem, uden at der er nogen opfølgning fra sundhedssystemet. At blive sendt hjem uden at være klædt på til at leve en hverdag efter en hjerteoperation.
- Jeg følte mig overladt til mig selv. Jeg skulle selv ringe og bede om hjælp. Ingen henvendte sig til mig. Jeg vidste ikke engang, hvilke symptomer der var normale og unormale efter operationen, siger hun.
- Det er vigtigt, at man nu kan få hjælp, så man ikke kommer til at stå med den samme ensomhed, som jeg har oplevet. Man får i stedet redskaber til at kunne komme videre, så man ikke bliver fastholdt i en dårlig situation.
