Nye tal: Smitten er næsten uændret i Syd- og Sønderjylland

Tirsdagens nye tal fra Statens Serum Institut viser et fald i smittetallet på landsplan, men små ændringer i Syd- og Sønderjylland.

Der er nu 325 covid-19-smittede i de 14 kommuner i Syd- og Sønderjylland. Mandag lød det tal på 324.

Ingen af kommunerne stikker ud med store fald eller stigninger det seneste døgn. Den største stigning er på fire i Vejle Kommune, og det største fald er på tre i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune har haft et støt fald i smitten og er den seneste uge gået fra 72 smittede til nu 41.

De resterende kommuner er enten uændrede eller har en stigning eller et fald på én smittet.

Haderslev og Hedensted Kommuner er de eneste i landsdelen, der ligger under bekymringsgrænsen med 20 smittede per 100.000 indbyggere.

Smitten på landsplan

Fredag og lørdag lå smittetallene på over 600 på landsplan. Det er faldet siden søndag, og tirsdag ligger det på 392 smittede.

Der er nu 107 indlagte, hvilket er tre færre end i går.

Se tallene for hver enkelt kommune herunder.

Mobilbrugere: Se tallene ved at trykke på en kommune. Computer-brugere: Se tallene ved at føre musen hen over en kommune.