Efter fælles besøg på jeres afdeling og drøftelse af sagen, er vi kommet frem til, at Kolding Kommune kan tilbyde en ældrebolig på 77 m2.

Sådan lød det i et skriftligt svar fra Kolding Kommune til psykiatrisk sengeafsnit i Aabenraa den 17. maj i år, men beskeden kom aldrig videre til de relevante parter.

Det har ført til spekulationer om, hvorvidt det kan have haft betydning for dommen til den nu 75-årige demensramte mand.

Den 9. december sidste år forvildede han sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt.

Manden lider af demens, og på grund af sin sygdom troede han angiveligt, at han var i sin egen bolig, så da kvinden forsøgte at få ham ud, blev han vred og skubbede hende omkuld.

Kvinden brækkede en hofte, næsen, og en skulder gik af led, og hun måtte samme aften opereres. Næste morgen blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Den 75-årige mand blev anholdt og sigtet for legemsangreb med døden til følge. Både byret og landsret besluttede, at han skulle varetægtsfængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Familien til den 75-årige mand var fra begyndelsen svært utilfreds med, at han blev anbragt på en psykiatrisk afdeling, fordi stedet ikke er indrettet til patienter med demens, men til psykisk syge personer.

- Han er spærret inde på sin stue og sidder i sin stol hele dagen. Vi savner, at han får noget social omgang med nogle mennesker, der ikke er psykotiske, og vi savner nogen, der kan spise med ham hver dag, for han er ikke i stand til at spise selv, lyder det fra den ene af den 75-årige mands sønner, Allan Sørensen, om afdelingen i Aabenraa, hvor hans far er anbragt.

Allerede tre måneder inde i varetægtsfængslingen stod det klart, at heller ikke afdelingen selv vurderede, at det var det rette sted for ham:

Patienten har behov for støtte og beskyttelse, forudsigelighed, begrænsning af stimuli. Dette kan tilbydes på et demensplejehjem. Det vurderes ikke nødvendigt, at patienten er i varetægtssurrogat på et psykiatrisk sengeafsnit, skrev en overlæge fra afdelingen i Aabenraa i en lægeerklæring den 18. marts, og i en mentalundersøgelse var en kollega fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, hvor den 75-årige mand var i begyndelsen af varetægtsfængslingen, kommet frem til samme konklusion.

Boligen var der, men kommunen gav afslag

Lægernes vurderinger blev sendt til den 75-åriges forsvarsadvokat, Anja Hedegaard Nielsen. Hun pressede derfor på hos anklagemyndigheden for at få ham flyttet, og den 75-åriges familie oplyste til Kolding Kommune, at man gerne ville have ham flyttet, hvis der var en egnet bolig til ham.

TV SYD har via familien fået indsigt i dokumenter fra sagen, og Kolding Kommune skrev i et notat den 10. april, at de havde fået besked om lægens udtalelse, at kommunen nu så på muligheder, og at de ville have kontakt med politiet om sagen, da det var politiet, der skulle fremstille den 75-årige i retten.

Den 3. maj besøgte flere ansatte fra kommunen psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 75-årige mand var varetægtsfængslet i surrogat.

Mødet resulterede i, at kommunen den 17. maj skrev til psykiatrisk afdeling, at den havde en bolig klar til den 75-årige. Kommunen skrev blandt andet sådan her til afdelingen:

Kolding Kommune kan tilbyde en ældrebolig på 77 m2... Der vurderes, at Kolding Kommune kan varetage plejen/omsorg for borgeren, hvis de nuværende tiltag for at skærme ham fortsætter så vidt muligt. Der aftales udskrivningsdato med psyk., når dato kendes.

Trods beskeden fortæller den 75-åriges søn Allan Sørensen, at de den 31. maj fik afslag fra kommunen på, at den ville gå ind i sagen og finde en plads til hans far.

- Vi undrer os over, hvad der skete i perioden fra den 17. maj, hvor kommunen havde en bolig klar, til den 31. maj hvor de giver os mundtligt afslag. Jeg ved, det er en grim tanke, men vi tænker i bund og grund, at det har været et spørgsmål om økonomi, siger Allan Sørensen.

Men det er en voldsom anklage at komme med.

- Ja, men vi har ikke fundet nogen andre forklaringer, der kan gøre, at det giver mening, siger han.

Kan det have påvirket dommen?

Den 75-åriges forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, siger til TV SYD, at hun aldrig fik besked om, at der fandtes en kommunal bolig til hendes klient, og ifølge de akter, som TV SYD har fået indsigt i, fik politi og anklagemyndighed heller ikke noget at vide om boligen.

Ifølge Anja Hedegaard Nielsen var hun og anklagemyndigheden enige om, at arbejde på at finde en plads til den 75-årige ud fra anbefalingerne i mentalundersøgelsen om en skærmet plejehjemsplads.

- Det var bestemt min forventning, at Retten ville have bestemt, at varetægtsfængsling kunne ske på et sted, der opfyldte kravene i mentalundersøgelsen, hvis anklagemyndigheden og jeg var enige om det, siger Anja Hedegaard Nielsen, men fordi hun og anklagemyndigheden aldrig hørte om kommunens bolig, kunne de ikke tage oplysningen om boligen med i Retten.

Den 12. juni kom Retslægerådet med sin udtalelse i sagen. Retslægerådet er landets højeste lægefaglige instans, og dets ord vægter tungt i retssager. Rådet skrev i sin udtalelse, at man mente, det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anbringe den 75-årige i kommunalt regi.

Udtalelsen kom på trods af de to lægers udtalelser om, at det var fuldt forsvarligt, at den 75-årige kunne være på et passende demensplejehjem og på trods af, at de - modsat Retslægerådet - havde mødt og haft den 75-årige i deres varetægt på de to psykiatriske afdelinger.

Retslægerådets anbefaling fik kommunen til skriftligt at afvise over for anklagemyndigheden at flytte den 75-årige, og hos Alzheimerforeningen vækker det bekymring, at kommunen valgte ikke at oplyse anklagemyndigheden om boligen, før rådets udtalelse kom, når nu boligen var der.

- Som vi forstår det, så har anklagemyndigheden været åben over for at prøve at finde et andet tilbud til ham, som ikke var på en psykiatrisk afdeling, og derfor var det jo godt at se, at man arbejdede på at finde et tilbud til ham, som var bedre egnet. Så det undrer os, hvad der er sket i den proces, og vi bliver en lille smule bekymrede for, om det i retssystemet i virkeligheden kan være op til den enkelte kommunes prioritering og ressourcer at vurdere, hvor et menneske skal anbringes henne, lyder det fra Anja Bihl-Nielsen, der er politisk chef i Alzheimerforeningen.

- Vi er svækket ekstremt meget på vores retsfølelse, og det gør ondt, at der ikke er nogen, der lytter til dem, der rent faktisk har haft med min far at gøre i stedet for at kigge på ham ud fra en journal. Det forstår vi simpelthen ikke, siger Allan Sørensen.

I Alzheimerforeningen udtrykker Anja Bihl-Nielsen også bekymring for, om kommunens manglende information kan have haft indflydelse på, hvor Retten i sidste ende besluttede at anbringe den 75-årige.

- Det er klart, at hvis man kunne have haft mulighed for at prøve noget af i kommunalt regi i en periode og kunne have vurderet, hvad der skulle til, for at det var trygt for den 75-årige, for de andre beboere, for de pårørende og for medarbejderne, så havde man haft et bedre grundlag for at vurdere, hvor den rigtige foranstaltning ville være henne, siger hun.

Kolding Kommunes har afvist at stille op til interview om sagen. Kommunens plejehjemschef Gitte Meyer havde ellers sagt ja til et interview, men efter at have set nogle af spørgsmålene aflyste hun aftalen.

I stedet har hun sendt TV SYD et skriftligt svar.

Her skriver hun blandt andet, at: kommunen var usikker på, hvordan kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren, men ultimo maj oplyses kommunen om, at det er Retten, der afgør, hvor borgeren skal varetægtssurrogatfængsles, hvorfor boligen ikke bliver taget i brug.

Det svar har Allan Sørensen dog svært ved at acceptere.

- De har så mange jurister ansat, så de kunne have prøvet at sætte dem på og finde ud af, hvad de her regler rent faktisk betyder. Vi kan ikke acceptere, at de kan have været i tvivl om deres rolle. Det må ikke være rigtigt. Det er en kommune. De skal vide sådan noget, siger han.

Svar fra kommunen

Her kan du læse det fulde svar fra Kolding Kommune vedrørende boligen og de opfølgende spørgsmål fra TV SYD:

Spørgsmål:

• Hvorfor besøgte I psykiatrisk afdeling den 3. maj?

• 17. maj skrev Kolding Kommune til psykiatrisk afdeling, at der var fundet en bolig bag et demensplejehjem til den demensramte mand. Hvorfor blev den bolig ikke taget i brug?

• Hvorfor fortalte Kolding Kommune ikke politi og dermed anklagemyndigheden om, at der var en bolig til den demensramte mand, når nu I et notat fra 10. april skrev, at samarbejdet gik til politiet?

• Hvor meget ville det koste Kolding Kommune at have den demensramte mand i det givne boligtilbud bag demensplejehjemmet med 24/7 bemanding?

Svar:

Vedrørende forløbet omkring varetægtsfængsling bemærkes, at det i sidste ende er Retten, der tager stilling til, hvor tiltalte kan varetægtsfængsles i surrogat. Kommunen undersøgte i april-maj 2024 eventuelle boformer i Kolding, da Kommunen havde modtaget henvendelser fra politi herom, og det på daværende tidspunkt ikke var klart for kommunen, hvorledes kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren.

Da Retslægerådets udtalelse og anbefaling forelå den 12. juni 2024 fulgte kommunen denne – ligesom Retten efterfølgende har gjort, hvorfor det derefter ikke blev yderligere undersøgt, hvorvidt kommunen havde en egnet bolig til surrogatvaretægtsfængsling.

Kommunen har ikke undersøgt, hvad et egnet kommunalt tilbud til borger ville koste, men vil gerne understrege at økonomi ikke har været et element i kommunens handlinger. Retten afgør, hvor borger skal afsone sin straf og hvor borger kunne varetægtsfængsles.

Efter det skriftlige svar, sendte vi Gitte Meyer følgende spørgsmål:

• Ift. boligen så finder I jo den pågældende bolig til manden i maj og giver afslag i maj – altså mere end to uger før, Retslægerådet kommer med sin udtalelse. Derfor er mine spørgsmål igen: Hvorfor blev boligen ikke taget i brug? Og hvorfor fortalte I ikke til politiet, at I havde en bolig til manden? 

Svar: Som oplyst var kommunen usikker på, hvordan kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren, men ultimo maj oplyses kommunen om, at det er Retten der afgør, hvor borger skal varetægtssurrogatfængsles, hvorfor boligen ikke bliver taget i brug, og der afventes udtalelse fra Retslægerådet og afgørelse fra Retten vedrørende varetægtssurrogatfængslingen.

Herefter sendte vi Gitte Meyer følgende spørgsmål:

• I skriver i et notat fra 10. april, at I samarbejder med politiet om mulighederne. Hvis I er i tvivl om, hvad jeres rolle er, og hvordan i skal forholde jer til surrogatvaretægt og placeringen, hvorfor får I så ikke det afklaret, inden I bruger ressourcer på at besøge psykiatrisk afdeling og finde en bolig?

• Selvfølgelig kan kommunen ikke afgøre, hvor en person skal være varetægtsfængslet, men I bliver bedt om at undersøge mulighederne, hvilket I gør, og I skriver, at i samarbejder med politiet. Hvorfor oplyser I så ikke politiet og dermed anklagemyndigheden om, at I har en bolig? Det er jo anklagemyndigheden, der kan tage oplysningen med i Retten og forsøge at få ændret varetægtsfængslingen.

Svar: Vi har ikke yderligere kommentarer til nedstående.