Play

Demensramt mand sov ikke i måneder forud for voldsepisode, fortæller vidne

Billede er fotomanipuleret. Ambulancen på billedet har ikke nødvendigvis holdt på den placering foran plejecentret. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 74-årig demensramt mand havde ikke sovet mere end to til tre timer om natten i flere måneder, da han skubbede til en 99-årig kvinde, der efterfølgende døde.

I tre måneder forud for en skelsættende hændelse på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld sov en 74-årig mand stort set ikke.

Det er kommet frem under den retssag, der for tiden kører mod ham ved Retten i Kolding.

Den 74-årige mand lider af demens, og den 9. december sidste år om morgenen mellem klokken 6.30 og 7 forvildede han sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde, der også boede på plejehjemmet.

Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på, at tiltalte stort set ikke havde sovet hele natten, hvorfor reagerede ingen på alarmerne?

Anja Hedegaard Nielsen, forsvarsadvokat for den 74-årige

Da hun ville have ham ud, blev han vred og skubbede hende omkuld, så hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Det var kendt, at den 74-årige havde tendens til at vandre rundt om natten. Derfor lavede personalet på plejehjemmet et adfærdsskema over ham, fortalte et vidne i retten mandag.

- Nattevagterne fortalte, at han ikke rigtig sov om natten, og at han vandrede rundt. Vi kunne konstatere, at tiltalte måske sov to til tre timer fordelt udover natten. Første del i sin seng, resten af tiden i lænestolen eller ude i opholdsstuen, fortalte en tidligere ansat på plejehjemmet, der også tilføjede, at den 74-årige ikke sov til middag.

Derfor ville man ifølge hende registrere hans søvn, så man bedre kunne hjælpe ham. Der var også sat fire alarmer op i den 74-åriges lejlighed. En ved sengen, en ved køkkenet, en ved terrassedøren og en ved døren ud til fællesarealet på plejehjemmet.

En log fra natten til den 9. december viser, at alarmerne fra den 74-åriges lejlighed gik hele 11 gange mellem klokken 2.10 og 6.26. Fem gange reagerede alarmerne på, at der var bevægelse i hans lejlighed, mens døralarmen gik seks gange.

Den sidste alarm før hændelsen gik klokken 6.26, hvor han forlod sin lejlighed og endte med at gå over til den 99-årige kvinde, der boede i samme lejlighedsnummer som den 74-årige. Bare i et andet hus.

Fire nuværende og tidligere ansatte på plejehjemmet har forklaret i retten, at de fik at vide af nattevagterne, at der intet var at bemærke, da de var til overlevering den pågældende morgen. Derfor vidste ingen tilsyneladende, at den 74-årige var gået fra sin bolig.

Det på trods af at plejepersonalet skulle reagere på alarmerne med det samme, har nogle af vidnerne forklaret i retten.

- Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på, at tiltalte stort set ikke havde sovet hele natten, hvorfor reagerede ingen på alarmerne? spurgte den 74-åriges forsvarsadvokat Anja Hedegaard Nielsen, da hun torsdag kom med sine afsluttende bemærkninger i sagen.

Manglende søvn påvirker

Anneke Dapper Skaaning er psykolog med 30 års erfaring på demensområdet. Hun fortæller, at det ligesom med raske mennesker har en betydning for demensramte, når de sover for lidt.

- Hvis han kun har sovet to til tre timer om natten, så påvirker det hans kognitive evner. Han bliver endnu dårligere til at forstå, til at huske og til at klare sig, siger hun, men understreger også, at hun tager forbehold for, om han kan have sovet i løbet af dagen.

Kan manglende søvn have betydning for, hvor aggressiv man er?

- Ja, selvfølgelig. Man kan rumme mindre, hvis man sover for lidt. Det gælder for mennesker med demens såvel som for alle andre, siger hun.

Samtidig øges risikoen for, at man går i det, man kalder delir, hvis man over længere tid ikke sover nok.

- Jeg er ikke læge, men delir kan gøre, at man bliver mere forvirret, og at man kan få vrangforestillinger, siger Anneke Dapper Skanning.

Anneke Dapper Skaaning er demenspsykolog med 30 års erfaring på området. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Seks nuværende og tidligere ansatte fra plejehjemmet har vidnet i retssagen. Dem, der kender den 74-årige, beskriver ham som en rar mand, der blev bestemt, hvis man pressede ham.

- Hvis han sagde nej til hjælp, så skulle man ikke hjælpe. Så gik vi bare. Han kunne godt sige nej på en lidt bestemt måde, men så vidste man, at man skulle ikke hjælpe ham, men komme igen senere, lød det fra en ansat på plejehjemmet, der vidnede mandag.

Kunne han være aggressiv? spurgte anklager Susan Nielsen.

Nej, lød svaret.

Men den 9. december om morgenen blev han aggressiv, og han blev presset, for den 99-årige kvinde vidste ikke, at man skulle lade den 74-årige være, hvis han var uenig i det, man sagde.

Derfor bad hun ham om at forlade hendes lejlighed gentagne gange, og det gjorde ham vred, fortalte hun efter hændelsen.

Han havde ellers tidligere forvildet sig ind i hendes bolig, og her var det lykkes hende at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne tilkalde personalet, men denne gang skubbede den 74-årige hende omkuld, så hun brækkede hoften, næsen, og en skulder gik af led.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov.

Det er blevet besluttet, at den 74-årige ikke skal være til stede i retten på grund af hans demenssygdom. Han har gennem sin forsvarer nægtet sig skyldig i anklagerne.

Der ventes at falde dom i sagen tirsdag den 29. oktober.

Ansatte skrev 110 siders opråb til ledelsen på udskældt skole - nu står lærere og elev frem

Daniel Keller var ansat på Hansenberg Organia mellem 2012 og 2018. Foto: Malthe Lindholm Noes, tvSyd
Udgivet

Flere personer med tæt tilknytning til Hansenberg Organia fortæller om en mangeårig hård ledelsesstil, der i høj grad har påvirket både ansatte og elever.

En nuværende ansat, en nuværende elev og den tidligere ansatte på Hansenberg Organia, Daniel Keller, fortæller nu uafhængigt af hinanden om, hvordan ansatte i årevis har forsøgt at råbe ledelsen op om et dårligt og belastet arbejdsmiljø.

Reaktionerne kommer på baggrund af Arbejdstilsynets fire besøg i efteråret 2024, der resulterede i et strakspåbud til afdelingen for erhvervsuddannelser på Vranderupvej 90 i Kolding. Her blev det konkluderet, at stedets 65 ansatte - hvoraf cirka 40 er undervisere - arbejder i et følelsesmæssigt belastende arbejdsmiljø.

- Personalet har råbt op i over ti år. Jeg har flere gange overvejet at sige op, fordi vi ikke blev hørt, fortæller en nuværende ansat, der ønsker at være anonym.

En nuværende elev, der også ønsker at være anonym, har samme opfattelse.

- Ledelsen får det til at lyde som om, det er lærerne, den er galt med. Det lyder som om, at de ikke kan løfte opgaven - men de får ikke ressourcerne til det.

Daniel Keller, der i perioden 2012 til 2018 var ansat som faglærer og dyrlæge på Hansenberg Organia, er heller ikke overrasket over påbuddet om det belastede arbejdsmiljø.

- Ledelsen har vidst det i mange år. Både dem på Hansenberg Organia, men også direktionen og direktør Morten Kaj Hansen. Man har ikke reageret på medarbejdere, der har råbt op, fortæller han.

Hansenberg Organia har omkring 65 ansatte og 400 elever. Foto: Malthe Lindholm Noes, tvSyd

110 siders opråb

I Arbejdstilsynets rapport bliver det konkluderet, at flere ansatte blandt andet har set dobbeltsyn, oplever stresssymptomer og har koncentrationsbesvær. De problemer var primært hængt op på den tidligere skolechef på Hansenberg Organia, Niels Peter Hansen, der var ansat i perioden 2011 til november 2024.

Han blev fritstillet i november 2024. Niels Peter Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Men frustrationerne hænger stadig ved de ansatte. Både den nuværende ansatte og den tidligere ansatte, Daniel Keller, mener, at direktionen og herunder direktør, Morten Kaj Hansen, burde have ageret langt tidligere, da han som direktør i 2016 blev bekendt med den tidligere skolechefs ledelsesstil.

- Han har været meget manipulerende. Og han lavede mange mundtlige aftaler, som han løb fra, fortæller den nuværende ansatte om Niels Peter Hansen.

Problematikken er også bemærket blandt eleverne.

- Vi snakker internt om, at skolen er galt på den. Og vi er trætte af, at vi ikke kan få undervisning, fordi lærerne ikke kan dække ind for hinanden. Det er også sket, at lærere har stået og grædt på gangen, fortæller den nuværende elev.

Derfor gik et stort antal nuværende og tidligere ansatte i oktober 2024 sammen om et 110 siders langt opråb, hvor de delte deres personlige oplevelser med dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse fra skolechefen og direktionen.

Brevet blev sendt til Arbejdstilsynet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og bestyrelsen på Hansenberg. Sidstnævnte modtog et brev på 79 sider, da ikke alle ønskede at stå frem overfor bestyrelsen.

- Vi ville virkelig bare gerne have ordentlige forhold til de ansatte, fortæller Daniel Keller.

Morten Kaj Hansen har været direktør for Hansenberg siden november 2016. Foto: Hansenberg.dk

Alligevel frustrerer det den nuværende ansatte, at et stort, fælles brev skulle til, før direktør Morten Kaj Hansen reagerede.

- Det kunne være blevet stoppet langt før, hvis der blev handlet. Både dyrepasser-teamet, veterinærsygeplejerskerne og de staldansatte har råbt op. Arbejdsmiljørepræsentanterne har lyttet og været forstående, men hver gang blev det lukket ned af ledelsen.

Direktør havde tillid til skolechef

tvSyd har henvendt sig til direktør, Morten Kaj Hansen, for at få svar på, om han kan genkende de ansatte og elevens billede af arbejdsmiljøet på Hansenberg Organia - og om han har gjort nok for at skabe gode rammer for de ansatte.

Han oplyser i et skriftligt svar, at han ''har haft kendskab til forskellige problemstillinger på Vranderupvej i gennem årene'' og at ''det ikke er ukendt for en skole af Hansenbergs størrelse, at de fra tid til anden skal forholde sig til ting, der udfordrer dem''.

TIP OS

Har du viden om eller kendskab til situationen på Hansenberg Organia, som du mener, jeg bør kigge nærmere på? Så kontakt mig på mano@tvsyd.dk.

Derudover skriver han, at han indtil efteråret 2024 - hvor opråbet fra de mange nuværende og tidligere ansatte kom - havde tillid til den daværende skolechef Niels Peter Hansen. Det 110 siders lange brev gav dog et nyt syn på sagen, mener han.

Slutteligt påpeger Morten Kaj Hansen, at han beklager, at de står i denne situation, hvor det fortsat påvirker nogle af skolens medarbejdere og elever. Ifølge ham forsøger ledelsen at løse situationen bedst muligt med de tillidsvalgte medarbejdere.

Derfor er kaotiske Vejle Boldklub et godt køb lige netop nu

Vejle Stadion. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Vejle Boldklub har overvintret på sidstepladsen i Superligaen med seks point ud af 17 kampe og har lige fyret træneren og sportschefen inden forårssæsonen.

Krisen kradser i Nørreskoven i Vejle efter en kaotisk halvdel af sæsonen.

Den dårligste sæsonstart i Superligaen nogensinde, en sidsteplads, to gange trænerskifte i indeværende sæson og en fyring af sportschefen kort inden forårspremieren.

Spørgsmålet er nu, om VB's hoser overhovedet er grønne i en sådan grad, at en potentiel ny køber kan se en god forretning i klubben.

Dét spørgsmål har tvSyd stillet Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN.

VB er nemlig til salg - det har klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, så sent som søndag gentaget.

Direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder ville søndag ikke frede cheftræner Ivan Prelec. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Og måske er klubbens nuværende situation netop det, der gør den attraktiv.

- Det ville være mere fornuftigt at købe VB nu, end hvis de lå i toppen af superligaen, siger Kenneth Cortsen.

Der kan der være et uudnyttet potentiale

Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d., professionshøjskolen UCN

Situationen sender signaler

Klubben er lige nu ejet af den moldoviske forretningsmand, Andrej Zolotko, der har aktiemajoriteten.

De dårlige takter i Nørreskoven kan være med til at understrege, at det kunne være en god "investerings-case".

- Der ligger nogle signaler i, at det har været en karrusel på trænerposten, og at de ligger og sumper rundt nede, hvor det ikke er rart at være i superligaen. Det viser, at der kan ligge et uudnyttet potentiale, for som investor tænker man altid, at man kan gå ind og gøre noget bedre.

Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN. Foto: Pressefoto, UCN.

Det handler alt sammen om at højne klubbens niveau fra det tidspunkt, man køber den, til man sælger den.

- En klub på VB's niveau vil jo være relativ billig set i forhold til andre steder, hvor man kan købe sig ind i fodboldeuropa. Hvis man er dygtig til at hæve klubben og rammer gode kanaler i forhold til spillerudvikling og -salg, så er det en af de attraktive indtægtsstrømme.

Fyring på fyring

  • I september 2024 valgte VB klubbens cheftræner, Ivan Prelec, at stoppe samarbejdet efter rekorddårlig sæsonstart. Mihai Teja overtog trænerposten.

  • 31. januar 2025 fyrede VB klubbens sportschef, 39-årige Marius Nicolae, der kom til klubben i 2021. Administrerende direktør Henrik Tønder har overtaget det sportslige ansvar.

  • 9. februar 2025 fyrede VB så træner Mihai Teja efter blot otte kampe på fem måneder. Steffen Kielstrup har sammen med Johnny Mølby overtaget træneransvaret.

Spillerhandler klinger i kassen

Uanset om man køber VB på et tidspunkt, hvor prisen måske ikke er høj, ville det så være muligt at få tjent sin investering hjem?

- Det kan man, hvis man gør det godt over tid og afhængig af, hvad man putter i klubben. Det er ikke kun kroner og ører, det er også kulturel kapital og viden, siger Kenneth Cortsen.

Klubber tjener ifølge ham penge på flere forskellige måder. Blandt andet tv-penge, som er langt højere i superligaen end i 1. division. Derudover kommer der indtægter fra billetsalg, merchandise og kommercielle partnerskaber.

Men dér, hvor der virkelig er penge at hente hjem, er i transfermarkedet, hvor der bliver handlet spillere. Kan man udvikle en billig spiller og sælge vedkommende dyrere, så klinger det ifølge Kenneth Cortsen i kassen.

- Problematikken i Superligaen har været, at der siden 90'erne har været masser af kapitaltilførsel, men investeringerne er reaktionære og ikke proaktive. Fordi man hele tiden har skullet tilføre ny kapital for at dække over en drift, der ikke har været bæredygtig over tid.

Kulturelle og/eller økonomiske interesser

Kenneth Cortsen fortæller, at der både kan være kulturelle og økonomiske interesser i en investering.

En kulturel interesse kan være, at man som lokal investerer penge, fordi man har en særlig tilknytning til klubben.

En økonomisk interesse kan - som ordnet antyder - være, hvis man øjner en mulighed for at tjene penge.

Det er ikke altid, at de to interesser balancerer lige godt, siger Kenneth Cortsen.

- Vi har set grelle eksempler på, at der ikke har været balance mellem kulturelle og økonomiske interesser. Da amerikanske ejere købte Esbjerg fB, var det med alt andet, end hvad jeg ville kalde kulturel intelligens eller forståelse. Det blev noget værre rod i forhold til det danske arbejdsmarked, og hvordan man gør i en professionel fodboldklub. Resultatet blev derefter, siger han.

Medie: Salg er tæt på

Fodboldmediet bold.dk mener allerede nu at vide, at en købsaftale blot er timer eller dage væk, og at lokale investorer skulle stå på spring.

Hvem ser du som en oplagt køber?

- Folk med penge, netværk, knowhow, kulturel intelligens og forståelse for, hvordan man driver en moderne professionel fodboldklub i Skandinavien anno 2025.

Hvad vil du vurdere, at Vejle Boldklub er værd?

- Jeg ville være ked af at give et bud på, hvad VB koster. Man skal ind og kigge på, hvad andre klubber er solgt for. En klub er det værd, som markedet er villigt til at betale. Det handler om det potentiale, som folk ser. Værdiansættelserne har været meget varierende. Men det kommer også an på, om man køber 51, 70 eller 100 procent af aktierne, siger han.

VB ligger lige nu på sidstepladsen i Superligaen med seks point - ti point efter Sønderjyske, der ligger lige over nedrykningsstregen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com