- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Tirsdag blev en 74-årig demensramt mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Dommen til en 74-årig demensramt mand er det værst tænkelige resultat.

Det fortæller familiemedlemmerne dagen derpå til TV SYD.

- Der var ikke noget godt ved det, lyder reaktionen fra den ældste af den 74-årige mands sønner.

- Det er det værst tænkelige udfald. Det er, hvad vi havde frygtet allermest. Han fik den strengeste dom i skyldsspørgsmålet, den strengeste sanktion, og oveni det fik han en kæmpe regning med alle sagsomkostninger, erstatning til afdødes to voksne børn og begravelseshjælp til den 99-åriges efterladte, lyder det.

Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom

Senioranklager Susan Nielsen, Sydøstjyllands Politi

Familiemedlemmerne ønsker ikke deres navne frem af hensyn til deres demensramte far, der nu er dømt i en straffesag og af hensyn til deres mor, der er dybt påvirket af sagen.

Sidste år i juni sendte hun sin mand gennem 57 år på plejehjem. Han fik diagnosen demens i 2016, og hun kunne ikke længere klare at passe ham hjemme.

- I må love mig at passe godt på ham, sagde hun ifølge familien, da hun overlod sin mand i Kolding Kommunes varetægt på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Et halvt år senere var hendes mand varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og familien føler sig svigtet.

- De lovede at passe på vores far, da han flyttede på plejehjem – det løfte må man da sige, de har brudt, skriver de i en mail.

Lørdag den 9. december forlod den 74-årige sin lejlighed på plejehjemmet omkring klokken 6.30. Han gik over i et af de andre huse og ind i en lejlighed, der havde samme nummer som hans egen, der altså lå i et andet hus.

Han troede angiveligt, at han var i sit eget hjem, da en 99-årig kvinde pludselig stod foran ham og ville have ham ud af sin bolig. Det gjorde ham vred, og han skubbede hende omkuld.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Kvinden brækkede en hofte, næsen, og en skulder gik af led, og hun blev om aftenen opereret på Kolding Sygehus. Dagen efter fandt en laborant hende død.

Kvinden var efter episoden ved sine fulde fem og forklarede til plejehjemspersonalet, hvad der var sket. Den 74-årige havde før forvildet sig ind til hende, men her havde hun haft held til at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne hente hjælp. Det kunne hun ikke den morgen i december.

Trods sine alvorlige skader ønskede hun ikke at melde ham til politiet, for han kunne ikke gøre for det, sagde hun ifølge vidner.

Politiet valgte dog at sigte den 74-årige, sidenhen rejste anklagemyndigheden tiltale, og tirsdag den 29. oktober faldt der altså dom i sagen i Retten i Kolding.

Den 74-årige blev kendt skyldig i legemsangreb med døden til følge og dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.

- Psykiatrien dækker ikke hans behov

I vurderingen af, om en tiltalt er skyldig eller ej, ser man i juraen bort fra, om personen var tilregnelig i gerningsøjeblikket eller ej. Man skal derfor også bort fra, at den 74-årige led af demens, og at han på grund af sin demens reagerede, som han gjorde den 9. december.

Det var familien klar over, men de havde alligevel håbet, at Retten ville tage mere hensyn til hans sygdom.

- Da vi i december blev klar over, at retsplejeloven ikke tager hensyn til hjernesygdomme som demens, forberedte vi os på, at han nok ville blive kendt skyldig. Men vi var på ingen måde forberedte på, at han skulle ende med den hårdest mulige dom og den hårdeste sanktion, lyder det fra familien.

Det var her i retssal 11 i Retten i Kolding, at den 74-årige mand tirsdag blev dømt. Han har ikke selv været til stede under retssagen på grund af sin demenssygdom. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Det er kun i selve spørgsmålet om sanktion, at man kigger på de personlige forhold som for eksempel demens, og derfor lagde anklagemyndigheden op til en anbringelsesforanstaltning i stedet for en fængselsstraf.

Retslægerådet havde anbefalet, at den 74-årige blev anbragt på en psykiatrisk afdeling, og det lænede senioranklager Susan Nielsen sig op ad.

- Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom, sagde hun efter dommen.

Den 74-åriges forsvarer havde lagt op til, at han skulle anbringes på et demensplejehjem, hvilket de læger, der har været tæt på ham under varetægtsfængslingen, også anbefalede, men Retten valgte altså at lytte til Retslægerådet.

- Psykiatrisk afdeling har hverken rammer eller personale til så langvarige ophold. Vi har et godt forhold til afdelingen, men når vi spørger til alle de forhold og behov, de ikke dækker, svarer de 'I må forstå, at vi ikke er et plejehjem', lyder det fra familien.

De bliver bakket op af fagfolk med forstand på demens.

- Når man har med mennesker med demens at gøre, skal man forsøge at skabe det bedste liv overhovedet muligt for dem, for så kommer de ikke til at skubbe til andre, og de kommer ikke til at gøre ting, der muligvis kan være farlige, men det liv kan man ikke indrette til dem på en afdeling, der er lavet til midlertidige ophold, siger demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning med 30 års erfaring på området.

Cheflæge Klaus Müller Nielsen fra psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige har været de seneste 10 måneder, siger også, at de ikke er stedet for demensramte patienter over længere tid.

- Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus, siger han og tilføjer, at de patienterne typisk er hos dem i 10 dage.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov. 

Den 74-åriges forsvarer Anja Hedegaard Nielsen har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.

Heldig lottospiller vinder 12 millioner kroner i Bilka

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Har du købt din lottokupon i Bilka Kolding i denne uge, så bør du være ekstra opmærksom, når du løber vindertallene igennem.

Der er nemlig solgt en kupon i supermarkedet med syv rigtige vindertal og en gevinst på 12 millioner skattefrie kroner. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Hos Bilka Kolding har man tidligt lørdag morgen endnu ikke hørt noget om, at der skulle være vundet 12 millioner i deres butik, men kalder det "fantastisk".

Ifølge de medarbejdere TV SYD talte med lørdag, mindes man ikke, at der tidligere er blevet vundet beløb i den størrelsesorden i Bilka Kolding.

Der var i alt 24 millioner kroner i førstepræmiepuljen lørdag. Udover de 12 millioner, der blev vundet i Kolding har en person fra Region Midtjylland vundet den anden halvdel af førstepræmiepuljen via sit Lotto Plus-abonnement.

Hun har skrevet den bog, hun selv manglede som 13-årig

Influencer Malene Severinsen fra Vojens har sammen med seks andre Influencer skrevet en bog, hvor de deler ærligt ud af deres egne mentale udfordringer i opvæksten i håb om at give unge et sprog til at tale åbent om mental sundhed. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Flere og flere børn og unge mistrives og får diagnoser. Med en ny bog fra syv influencere skal de kunne spejle sig i de problemer, influencerne selv har haft.

Børn og unge mangler personer at spejle sig i, hvis de har det skidt og døjer med mentale problemer, som måske munder ud i en diagnose.

Derfor har syv influencere skrevet bogen 'Sådan har jeg det' om deres erfaringer med mentale udfordringer.

Fælles for dem er, at de alle har været åbne om deres egne mentale helbred på de sociale medier.

Derfor rakte forlaget Alvilda også ud efter dem, da forlaget ønskede en bog om netop børn og unges mentale helbred.

Blandt forfatterne er 29-årige Malene Severinsen fra Kolding.

- Da vi fik at vide, at vi skulle være forfattere og fortælle vores egne historier, var vi bare endnu mere spændte og glædede os endnu mere til at få bogen ud. Vi følte, at den var endnu mere vigtig at få ud, jo mere vi kom ind i processen, siger Malene Severinsen.

Malene Severinsen har skrevet bogen 'Sådan har jeg det' med syv andre influencere, der deler ud om deres mentale helbred på de sociale medier. Foto: Privatfoto.

Der er kun gået lidt under et år, fra hun fik den første henvendelse fra forlaget til 1. november, hvor bogen udkom.

Det er ikke alle, der har en diagnose, men de har på den ene eller anden måde alle oplevet store forhindringer i deres liv, som har gjort ondt i sjælen.

De syv influencere, som har skrevet bogen 'Sådan har jeg det'. Foto: Privatfoto.

Der er færre og færre unge, der løser bøger – især børn. Er du sikker på, en bog er den rigtige måde at fange folk på?

- Ja. Det er bare noget andet end at sidde og kigge på de sociale medier. Jeg føler, at en bog kan noget mere. Flere deler ud i bogen, som vi aldrig ville have delt ud på sociale medier. Man kan fysisk sætte fingeren på en sætning og så vise til en forælder og sige: "Det er præcis sådan, jeg har det".

Fik selv diagnose sent i livet

Malene Severinsen har selv kæmpet med sit mentale helbred, siden hun var helt lille.

Hun havde altid følt sig anderledes.

- Alle så bare en glad og udadvendt pige, der så ud til at trives helt vildt. Det var en maske, jeg puttede på Jeg sagde det ikke til nogen, for jeg var bange for, at de ikke troede det. Man kan godt udadtil se ud til at have det godt, men kæmpe helt vildt indeni, siger hun.

Der begyndte at komme videoer op på det sociale medie Tik Tok med piger med ADHD, og hun genkendte mange af tingene.

En dag stillede hun et spørgsmål til sine veninder, og så ændrede tingene sig.

- "Har I også 20.000 tanker, bare fordi I skal i bad?", spurgte hun.

Det genkendte veninderne ikke, og efter lidt tid besluttede Malene Severinsen sig endelig for at tage til læge for at finde ud af, om og hvad der egentlig var galt.

Diagnosen gav ro

På trods af skrækhistorier om uendelig lang ventetid gik der kun fire måneder fra henvisning, til hun startede op på medicin for ADHD.

Derefter fulgte en ro, som hun altid havde længtes efter - uden hun egentlig altid havde vidst det, for det var jo bare sådan, hun var.

Nu kigger hun tilbage og ønsker, at hendes ADHD var blevet opdaget tidligere, og at hun havde haft en bog som den, hun nu selv har skrevet.

- Jeg ville ønske, at jeg havde haft sådan en bog, da jeg var 13 år, som jeg kunne spejle mig i. Jeg følte mig så alene med det, og jeg følte mig så forkert. Jeg kendte ikke til andet og troede ikke, at der var andre som mig. Så det måtte jo være mig, der var noget galt med, siger Malene Severinsen.

Du kan læse mere om børn og unges mentale sundhed på Psykiatrifondens hjemmesiden her.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com