Den 29. oktober blev en demensramt mand dømt for at koste en 99-årig kvinde livet.

På grund af sin demenssygdom blev han dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, men det kunne måske have set anderledes ud, hvis Kolding Kommune havde fortalt om den bolig, de havde fundet til manden allerede i foråret.

Sådan lyder vurderingen fra Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.

- Det kan godt have haft indflydelse på dommen, men det er selvfølgelig Retslægerådet og domstolen, der træffer beslutningerne her, siger han.

Den 75-årige demensramte mand blev varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling den11. december 2023. Fra starten mødte det kritik fra hans familie, fordi afdelingen er indrettet til at håndtere psykisk syge mennesker og ikke mennesker med demens.

Blandt andet savnede de den nødvendige pleje og omsorg og nogen, der kunne spise med den 75-årige, der ikke længere evnede at gøre det på egen hånd.

Flere demenseksperter har sidenhen også kritiseret, at et demensramt menneske er placeret i psykiatrien, og lægerne på afdelingen mener heller ikke selv, at det er det rigtige sted for ham.

Allerede i marts skrev en overlæge fra afdelingen i Aabenraa, hvor den 75-årige har været siden december, at det ikke var nødvendigt at have ham varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling, og at man efter hendes vurdering forsvarligt kunne flytte ham til et demensplejehjem.

Det samme sagde en mentalundersøgelse af den 75-årige.

Lægernes erklæringer satte gang i en proces med at finde en passende bolig til den 75-årige. Opgaven lå hos Kolding Kommunens, og i et notat den 10. april skrev en ansat, at de nu undersøgte mulighederne og samarbejdede med politiet, da det var politiet, der skulle fremstille sagen i retten.

Den 3. maj besøgte flere ansatte fra kommunen psykiatrisk afdeling i Aabenraa, og to uger senere skrev kommunen til afdelingen, at de nu havde fundet en 77 kvadratmeter stor bolig til ham.

Kommunen fortalte bare aldrig politiet om boligen, og derfor blev Retten aldrig bedt om at tage stilling til, om man kunne flytte den 75-årige, og det er alvorligt, mener Sten Schaumburg-Müller.

- Det er alvorligt på den måde, at en offentlig myndighed selvfølgelig skal have alle tilstrækkelige og relevante oplysninger for at kunne træffe afgørelse i en sag. Hele forvaltningsretten er jo indrettet på, at forvaltningen netop skal oplyse inden en sag, når der skal træffes en afgørelse, og den burde have indgået i den samlede vurdering for Retslægerådet og senere for domstolen, siger han.

Anklagemyndigheden bad undervejs Retslægerådet om en udtalelse i sagen. Retslægerådet er landets højeste lægefaglige instans, og dets ord vægter tungt i retssager.

Den 12. juni kom rådet med sin udtalelse, og vurderingen lød, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anbringe den 75-årige i kommunalt regi. Men hvis man i foråret havde afprøvet kommunens bolig, og det var gået godt, kunne Retslægerådet så lige så sikkert have afvist, at den 75-årige kunne anbringes i kommunale rammer?

Det er det store spørgsmål, og Sten Schaumburg-Müller mener, at det kan have haft indflydelse på dommen, at de relevante parter aldrig fik besked om boligen, og at den dermed aldrig blev afprøvet.

- Det kan det på den måde, at det er en oplysning, som, jeg synes, burde have været med. Den kunne have påvirket. Men det er jo Retslægerådet og domstolen, der træffer beslutningerne her, så jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det ville være tilstrækkeligt til at rykke noget. Men jeg synes oplagt, det er en relevant oplysning, at der faktisk var en mulighed, og den har slet ikke været oplyst, og det, synes jeg, er problematisk, siger han.

Men har forsvareren og anklageren ikke et ansvar for at følge op på kommunens arbejde med at finde en bolig?

- Der er selvfølgelig et vist ansvar, men det kan være svært at efterlyse en oplysning, som man ikke ved, er der. Altså, hvis kommunen har fundet noget, og de så ikke har videregivet den oplysning, så kan det jo være svært for anklagemyndigheden og forsvareren hele tiden at spørge, om kommunen har fundet noget, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller.

TV SYD har forsøgt at få et interview med Kolding Kommune om sagen.

Plejehjemschef Gitte Meyer havde sagt ja til et interview, men efter at have set nogle af spørgsmålene aflyste hun aftalen.

I stedet har hun sendt os et skriftligt svar med følgende kommentarer til processen omkring boligen:

Vedrørende forløbet omkring varetægtsfængsling bemærkes, at det i sidste ende er Retten, der tager stilling til, hvor tiltalte kan varetægtsfængsles i surrogat. Kommunen undersøgte i april-maj 2024 eventuelle boformer i Kolding, da Kommunen havde modtaget henvendelser fra politi herom, og det på daværende tidspunkt ikke var klart for kommunen, hvorledes kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren.

Da Retslægerådets udtalelse og anbefaling forelå den 12. juni 2024 fulgte kommunen denne – ligesom Retten efterfølgende har gjort, hvorfor det derefter ikke blev yderligere undersøgt, hvorvidt kommunen havde en egnet bolig til surrogatvaretægtsfængsling.

Kommunen har ikke undersøgt, hvad et egnet kommunalt tilbud til borger ville koste, men vil gerne understrege at økonomi ikke har været et element i kommunens handlinger. Retten afgør, hvor borger skal afsone sin straf, og hvor borger kunne varetægtsfængsles.

TV SYD sendte herefter følgende opfølgende spørgsmål:

Ift. boligen så finder I jo den pågældende bolig til manden i maj og giver afslag i maj – altså mere end to uger før, Retslægerådet kommer med sin udtalelse. Derfor er mine spørgsmål igen:

Hvorfor blev boligen ikke taget i brug?

Og hvorfor fortalte I ikke til politiet, at I havde en bolig til manden?

Gitte Meyer svarer følgende på skrift:

Som oplyst var kommunen usikker på, hvordan kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren, men ultimo maj oplyses kommunen om, at det er Retten der afgør, hvor borger skal varetægtssurrogatfængsles, hvorfor boligen ikke bliver taget i brug, og der afventes udtalelse fra Retslægerådet og afgørelse fra Retten vedrørende varetægtssurrogatfængslingen.