Læger anbefalede retspsykiatrisk til demensramt mand uden at have set ham - nu forklarer de
Tre læger tæt på demensramt mand anbefalede, at han blev placeret på et demensplejehjem. Retslægerådet anbefalede i stedet psykiatrisk afdeling, og sådan blev dommen.
Skal en demensramt mand, der ikke husker et overfald, der kostede en 99-årig kvinde livet, placeres permanent på en psykiatrisk afdeling?
Nej, mener en række mennesker, som TV SYD har talt med.
Men det var netop dét, Retslægerådet anbefalede i sagen mod manden, og det valgte Retten i Kolding at følge.
Den 29. oktober blev manden kendt skyldig i legemsangreb med døden til følge og idømt anbringelse på en psykiatrisk afdeling.
Vi forstår ikke, hvorfor denne svært demensramte mand skal være på et lukket afsnit på akut psykiatrisk sengeafsnit, hvor vi tydelig kan se, at han bliver negativt påvirket af urolige og til tider voldelige medpatienter
Klaus Müller-Nielsen, cheflæge, psykiatrisk afdeling i Aabenraa
Læger tæt på manden, eksperter i strafferet samt Alzheimerforeningen undrer sig over, at retten valgte at følge Retslægerådet.
Den 75-årige demensramte mand har været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling siden december 2023.
Patienten har behov for støtte og beskyttelse, forudsigelighed, begrænsnings af stimuli. Dette kan tilbydes på et demensplejehjem
Gyde Dethlefsen, overlæge psykiatrisk afdeling i Aabenraa
Allerede i foråret vurderede tre læger fra psykiatrisk afdeling, at det var forsvarligt at flytte manden til et demensplejehjem, hvilket han ifølge lægerne også ville have bedre af.
Ifølge dem kræver manden ro og afskærmning fra ydre stimuli, hvilket ifølge dem ikke er muligt på en psykiatrisk afdeling.
Han skubbede hende omkuld
Det hele begyndte den 9. december sidste år, da den nu 75-årige mand forvildede sig ind i den 99-årige kvindes lejlighed på deres fælles plejehjem, Kongebrocentret i Christiansfeld.
Manden troede fejlagtigt, at det var hans egen lejlighed. Kvinden bad ham gå ud, og det gjorde manden vred, så han skubbede hende omkuld.
Kvinden brækkede hoften og næsen, og en skulder gik af led, og hun blev samme aften opereret på Kolding Sygehus. Næste morgen fandt en laborant hende død.
Inden sin død nåede den 99-årige kvinde at udtale, at hun ikke mente, at manden skulle tiltales.
Udtalelser fra tre læger
To af de læger, der sendte en fælles udtalelse til anklagemyndigheden, var Klaus Müller-Nielsen, der er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa og Kim Balsløv, som er overlæge på Psykiatrisk afdeling i Middelfart.
I boksen herunder kan du læse udtalelsen fra Klaus Müller-Nielsen:
Udtalelse fra Klaus Müller-Nielsen
Patienten har diagnosen demens og klinisk er denne demens meget fremskreden. Hans hukommelse er meget svær læderet, han genkender ikke sine børn eller sin kone, selvom konen besøger ham flere gange ugentligt. Konen prøver at indrette patientens stue som en almindelig stue. Hun kommer hver gang med andre ting og sager som fylder stuen. Patienten har god gavn af hjemmestrikkede tæpper, puder, personlige og private ting, billeder af familie og andre genstande således han kan føle sig tryg i genkendelige rammer, men dette er ikke muligt at tilgodese på grund af medpatienter og sikkerhedshensyn i lukket afsnit på psykiatrisk sengeafsnit.
Patienten har ingen forståelse længere, dømmekraften er ikke længere tilstede og desuden kender han efterhånden kun enkelte ord, han kan bruge. Patienten er rolig men fuldstændig passiv både i kontakt og handling, han sidder det meste af tiden i sin stol og kigger ud i luften. Han spiser og drikker det, han får serveret.
Patienten reagerer dog på vores urolige medpatienter i lukket afsnit, som vi kun har mulighed for at have der. Akut dårlige patienter påvirker patienten meget, han bliver irritabel og reagerer med søvnløshed til følge. Vi har naturligvis ikke mulighed for at kunne skærme ham fra disse patienter og det er ej heller muligt at have patienten i åbent regi grundet varetægtsfængslingen og diagnosen. På åbent afsnit vil han blive endnu mere overstimuleret med risiko for irritabilitet.
Vi har ikke mulighed for at tilgodese hans behov for aktivitet og behov for en meningsfuld hverdag da akutte opgaver overskygger disse behov.
Vi forstår ikke hvorfor denne svær dement mand skal være på lukket afsnit på akut psykiatrisk sengeafsnit, hvor vi tydelig kan se, at han bliver negativt påvirket af urolige og til tider voldelige medpatienter. Samtidig opleves patienten rolig og venlig, når der er ro på lukket afsnit.
Kan patienten ikke passes på et plejehjem? Eller i "enkeltmandsprojekt" som Kolding Kommune ellers havde planlagt?
Udtalelsen er skrevet af Klaus Müller-Nielsen, der er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa i fællesskab med Kim Balsløv, som er overlæge på Psykiatrisk afdeling i Middelfart.
Også overlæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, Gyde Dethlefsen, sendte en udtalelse. Hendes udtalelse kan du læse i boksen herunder:
Udtalelse fra Gyde Dethlefsen
Han er på intet tidspunkt urolig eller udadreagerende. Han ses ikke omkringvandrende. Han går ikke ind på medpatienternes stuer. Der ses heller ikke symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger.
Herfra vurderes det fuldt forsvarligt, at patienten bor/er i varetægtssurrogat på et passende plejehjem for demente patienter. Patienten har behov for støtte og beskyttelse, forudsigelighed, begrænsnings af stimuli. Dette kan tilbydes på et demensplejehjem. Det vurderes ikke nødvendigt, at patienten er i varetægtssurrogat på et psykiatrisk akutsengeafsnit.
Udtalelsen er skrevet af Gyde Dethlefsen, der er overlæge psykiatrisk afdeling i Aabenraa.
Retslægerådet undersøger ikke selv personer
Men hvordan kan det så være, at Retslægerådet kom frem til at anbefale psykiatrisk afdeling?
Retslægerådet vil ikke kommentere den konkrete sag, men vil gennem Civilstyrelsens presseafdeling gerne uddybe, hvordan rådet arbejder:
- Retslægerådet foretager et selvstændigt lægefagligt skøn på baggrund af de akter, der er forelagt rådet. Retslægerådet undersøger normalt ikke selv personen, som sagen vedrører. Hvis rådet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan rådet bede om yderligere oplysninger til sagen.
Om rådet har gjort dét i sagen om den demensramte mand, vides ikke.
Retslægerådets opgave er at give lægefaglige vurderinger "til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersonerne retsforhold". Eksempelvis laver de mentalvurderinger af personer sigtet for drab.
Det bad anklagemyndigheden om i denne sag.
Har højtspecialiserede sagkyndige på sidelinjen
Der er lige nu 11 medlemmer af Retslægerådet med forskellige faglige kundskaber. Der udpeges tre medlemmer til at vurdere en given sag.
Vi er meget bekymrede over, at Retslægerådet på den måde negligerer den lægefaglige indsigt i demenssygdom og den demensfaglige ekspertise
Alzheimerforeningen
- Herudover har Retslægerådet tilknyttet cirka 250 højtspecialiserede lægefaglige sagkyndige. Dette sikrer, at Retslægerådets udtalelser afgives af eksperter med højeste lægefaglige viden og erfaring i de pågældende sagers emneområder, skriver rådet til TV SYD.
De skriver, at det bliver konkret vurderet, hvilken ekspertise de skal besidde for at kunne udtale sig.
Alzheimerforeningen er rystet over forløbet og behandlingen af den demensramte mand, der ikke selv husker noget om hændelsen.
- Vi er meget bekymrede over, at Retslægerådet på den måde negligerer den lægefaglige indsigt i demenssygdom og den demensfaglige ekspertise, skriver foreningen.
Følger næsten altid Retslægerådet
TV SYD har spurgt professor i jura ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, om Retslægerådets rolle i sager som denne.
- Retten følger praktisk taget altid Retslægerådet, for dommerne har ikke den lægefaglige indsigt. Rådet har ikke nogen reel magt, og retten har mulighed for at tilsidesætte deres vurderinger. Men realiteten er, at retssystemet næsten altid følger Retslægerådet, siger Frederik Waage, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.
TV SYD ville gerne have haft svar på, om Retslægerådet har forhørt sig hos andre relevante fagpersoner med demensekspertise i forbindelse med anbefalingen om afsoningen på psykiatrisk afdeling, ligesom der står i Retslægerådsloven §2 stk. 4.
Vi ville også gerne vide, hvorfor man i denne sag ikke har brugt Hanne Gottrup, der også sidder i Retslægerådet, eftersom hun har speciale i demens.
Det har Retslægerådet ikke svaret på.
Desuden vil TV SYD gerne vide, om det er tilstrækkeligt at lave en vurdering af manden alene ud fra papirer uden at have mødt personen selv.
Det har rådet heller ikke svaret på.
