Frederik skiftede til militærgrøn t-shirt

Den mørkeblå løbetrøje var skiftet ud med militærgrøn fra Frømandskorpset, da Kronprins Frederik løb i Esbjerg.

Kronprins Frederik løb i Esbjerg ikke i en mørkeblå Royal Run t-shirt. Den havde han skiftet ud med en militærgrøn før sit løb i Esbjerg, hvor han sammen med flere end 300 soldater og krigsveteraner gennemførte det tredje af i alt fem Royal Run-løb.

quote

Det var det flotteste syn, jeg længe har set, med hovedsageligt uniformeret personel og veteraner i specielt løbetøj.

Kronprins Frederik

- Det gjorde mig enormt glad, da jeg hørte, at soldater og veteraner ville stille op i Esbjerg, sagde Frederik efter løbet.

Flere af soldaterne og veteranerne havde taget lange militærbukser på til løbet, og Kronprinsens grønne t-shirt var netop fra Frømandskorpset.

- Det var det flotteste syn, jeg længe har set, med hovedsageligt uniformeret personel og veteraner i specielt løbetøj. 

Løbet i Esbjerg skulle markere kronprinsens tid i det danske militær og Frømandskorpset. 

Han blev uddannet fra Frømandskorpset i 1995. Her fik han kælenavnet "Pingo".