Serie
Sådanmark

Sådanmark

Udefra set har Claus Holm masser af grunde til at være glad. Men i virkeligheden er han ramt af massiv stress. Faktisk er han blevet hentet af en ambulance, fordi hans krop lukkede helt ned. Hør historien om livet bag facaden i dag, når han er Henriette Honorés medvært. Kom også med til Klitmøller, hvor 12-årige Tobias har svært ved at tro, at han faktisk er blevet verdensmester i windsurfing.
24/8/2018

Sådanmark rummer de store og små hverdagshistorier fra hvert eneste hjørne af Danmark. Historier om, hvordan vi danskere lever vores liv, hvad der rører os, og de begivenheder, som samler os. Alle fortalt og leveret af de otte TV 2 regioner.

Henriette Honoré og Annemette Voss er værter på det nye program, og med sig i studiet får de hver dag en ny, gennemgående gæst. Gæsterne er kendte såvel som ukendte, men altid godt selskab.