Serie
Sådanmark

Sådanmark, gæst Alberte Winding

Henriette Honoré får besøg af sanger og musiker Alberte Winding, som netop nu starter tourné rundt i landet med ny og gammel musik. Hun har også skrevet en bog for børn, der handler om at håndtere sorg, og den får de to en snak om. Alberte og Henriette ser også en række historier fra hele Danmark - for eksempel om at foråret er sæson for skilsmisser, om et teaterstykke, der minder os om, at danskhed er noget, vi selv vælger, og om at vende modgang til noget godt. Sidstnævnte har en kvinde med diabetes gjort, da hun designede et nyt etui til sin insulinpen og endte med at sælge prototypen til et amerikansk firma.
14/9/2020

Sådanmark rummer de store og små hverdagshistorier fra hvert eneste hjørne af Danmark. Historier om, hvordan vi danskere lever vores liv, hvad der rører os, og de begivenheder, som samler os. Alle fortalt og leveret af de otte TV 2 regioner.

Henriette Honoré og Annemette Voss er værter på det nye program, og med sig i studiet får de hver dag en ny, gennemgående gæst. Gæsterne er kendte såvel som ukendte, men altid godt selskab.