Serie
Sådanmark

Sådanmark, gæst Ernst Trillingsgaard

I dagens program får Henriette Honoré besøg af kulturkøbmand Ernst Trillingsgaard. I årevis har han som direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center trukket verdensnavne til Nordjylland, men 1. maj går han på pension, og i programmet kan du høre, hvad han tænker om den sag. Desuden kan du høre historien om en gammel kro, der genåbner efter mange års hærværk og forfald, og så ser vi, hvordan en lille ø med foretagsomme beboere er gået i gang med at bygge deres helt egen økologiske golfbane.
7/3/2017

Sådanmark rummer de store og små hverdagshistorier fra hvert eneste hjørne af Danmark. Historier om, hvordan vi danskere lever vores liv, hvad der rører os, og de begivenheder, som samler os. Alle fortalt og leveret af de otte TV 2 regioner.

Henriette Honoré og Annemette Voss er værter på det nye program, og med sig i studiet får de hver dag en ny, gennemgående gæst. Gæsterne er kendte såvel som ukendte, men altid godt selskab.