Serie
Sådanmark

Sådanmark, gæst Koushi Radhakrishnan

Han var deltager i den første udgave af Den Store Strikkedyst. Senere blev han vært på programmet, og strik fylder stadig en stor del af hans liv, selv om han i dag er tilbage i sit oprindelige hverv som folkeskolelærer. Henriette Honoré får besøg af Koushi Radhakrishnan, der fortæller om, hvordan det er at være mand i en kvindeverden, og hvordan strikning hjalp ham ud af hans stress-diagnose. Sammen ser de historierne om de nye danske piktogrammer, om et sommerhus, der måske styrter i havet og en ny slags koncert, der foregår under vand!
5/4/2017

Sådanmark rummer de store og små hverdagshistorier fra hvert eneste hjørne af Danmark. Historier om, hvordan vi danskere lever vores liv, hvad der rører os, og de begivenheder, som samler os. Alle fortalt og leveret af de otte TV 2 regioner.

Henriette Honoré og Annemette Voss er værter på det nye program, og med sig i studiet får de hver dag en ny, gennemgående gæst. Gæsterne er kendte såvel som ukendte, men altid godt selskab.