20-årige Adam: - Hele mit liv har jeg skullet overbevise folk om, at jeg er dansker

Tekst og video: Line Guldager Hansen, Stefan Jørgensen og Jonas Borch Kragh, TV SYD

Er man indvandrer, selvom man er født i Danmark? Eller kan man overhovedet være dansker, hvis man har arabiske rødder?

For 20-årige Adam El-Matari fra Vejle er der ingen tvivl. Hvis man er født i Danmark, og hvis man føler sig dansk, så er man dansker - uanset hvor i verden man har rødder.

- For mig er danskheden så meget mere. Danskhed er ytringsfrihed, religionsfrihed, tolerance, mangfoldighed og næstekærlighed, siger Adam El-Matari.

Et dansk pas er ikke nok

Adam El-Mataris forældre flygtede fra Libanon for 30 år siden, og Adam El-Matari er født og opvokset i Danmark. Alligevel oplever han at blive omtalt som en ‘ikke rigtig dansker’.

- Jeg har skullet overbevise folk hele mit liv om, at jeg er dansker, fortæller Adam El-Matari.

Han er frustreret over, hvor svært det er at blive accepteret som ‘rigtig dansker’ i Danmark, når man har udenlandsk baggrund.

For selvom Adam El-Matari taler dansk, føler sig som en dansker og har et dansk pas, er det ikke altid nok, forklarer Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.

- Undersøgelser viser, at der skal mere til end at være født i Danmark. Faktisk skal man gerne score højt på flere parametre, før man i danskernes øjne er ‘rigtig dansk’, forklarer Christian Albrekt Larsen.

Otte krav til at være dansk

Christian Albrekt Larsen har gennem en årrække forsket i danskernes holdninger til – og forestillinger om – deres egen nationalitet, og han har undersøgt, hvilke parametre danskerne vurderer danskhed ud fra.

Der er særlig otte områder, som er særligt vigtige for danskerne, når det kommer til at være ‘rigtig dansk’:

  • Kunne tale dansk
  • Have respekt for danske politiske institutioner og love
  • Føle sig dansk
  • Være dansk statsborger
  • Være født i Danmark
  • Have levet det meste af livet i Danmark
  • Have dansk familiebaggrund
  • Være kristen

- Sproget ligger i toppen af listen, for det er vigtigt for kulturen. Hvis man kan sproget, udviser man en vilje til at ville være dansker, og ens chance for at klare sig godt i samfundet stiger, fortæller Christian Albrekt Larsen. 

 
 
Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Danskerne bløder op

Selvom et statsborgerskab alene ikke er nok, mener Christian Albrekt Larsen, at danskerne er ved at bløde op på danskheden.

På alle parametre viser undersøgelsen nemlig, at andelen af danskere, der mener, at parameteret er meget vigtigt for at være rigtig dansk, er faldet.

På kriteriet om at tale dansk er andelen af danskere, der mener, at det er et meget vigtigt kriterium for at være rigtig dansk, faldet fra 75 procent i 2003 til 64 procent i 2013. 

- Vi er blevet mere inkluderende, og det er derfor ikke længere umuligt at blive opfattet som dansk, siger Christian Albrekt Larsen.

Han forklarer, at det især er de yngre generationer, der er begyndt at bløde op på kriterierne. For dem er familiebaggrund og religion ikke helt så vigtig længere.

Du og jeg skal tage initiativet

At befolkningen er ved at bløde op, kan virke stik imod den opfattelse, man let får, når danskheds-debatten koger i medierne.

Det er en debat, som Adam El-Matari er træt af, og han synes, det er en ondsindet retorik, der ofte følger med.

- Når du får at vide, at du er dårlig, eller du ikke er god for samfundet, så får du automatisk ikke lyst til at være en del af det, siger Adam El-Matari.

Derfor har han et budskab til alle i Danmark:

- Det er os almene borgere, der skal ændre samfundsdiskursen. Det er ikke politikerne på Christiansborg, der skal diktere danskhed eller vores opfattelse af den. Det er dig og mig, der skal tage initiativet.