100 gange så mange torsk: Fiskene er vilde med nye stenrev

Gennem de seneste fire år har foreningen Als Stenrev og Sønderborg Kommune etableret nye stenrev omkring Als. Tal fra forskerne viser, at der nu er langt flere torsk i området.

Det kan betale sig at genetablere nogle af de naturlige levesteder, hvis fiskene skal vende tllbage.

Det viser undersøgelser af Bredgrund ved Sønderborg, hvor der i 2017 blev udlagt flere nye stenrev.

Det er forskere fra DTU Aqua, der har fulgt forsøget, og allerede et år efter kunne de registere, at der var over 100 gange så mange torsk i det samme område.

- Det, vi kan konstatere, det er, at stenrevene har givet en voldsom tilvækst af nye torsk, fortæller Bo Kruse, der er havbiolog og med i Als Stenrev.

Der kommer flere fisk

Torskebestanden i området bliver fulgt af kameraer, og selvom der nu er gået et par år, siden at DTU Aqua undersøgte området, er fiskene der stadig.

- Stenrevene er rigtig godt for biodiversitetet. Samtidig har vi endnu ikke set den fulde effekt af de nye stenrev, siger Bo Kruse.

Als Stenrev har modtaget 10,4 millioner kroner fra Velux-fonden til etablering af stenrev flere steder omkring Als.

Hvorfor er stenrev vigtige