Play

110 år gammelt skib bringer nyt liv til brugt tøj

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alle kunne aflevere tøj, de ikke brugte længere, og samtidig få chancen for at få nyt, men brugt, tøj helt gratis.

Det 110 år gamle skib Bonavista lagde tirsdag til i Sønderborg Havn med lasten fuld af genbrugstøj.

Tøjbyttetogt på Bonavista:

Skonnerten Bonavista er bygget i 1914 og sejlede oprindeligt uden motor efter klipfisk på Newfoundland.

I 2000 blev Bonavista købt af staten og blev totalrenoveret imellem 2008 og 2019.

Bonavista er en af de få danske langfartskonnerter og den største tomastede tilbage. Bonavista er ejet af Nationalmuseet.

Det er et samarbejde mellem Nationalmusset og ungdomsskolen i Holbæk - UngHolbæk, som står bag tøjbyttetogtet. Projektet er støttet af Spar Nord Fonden, hvilket har gjort det muligt for 70 unge at tage med helt gratis.

Bonavista er nemlig omdannet til et tøjbyttemarked, hvor formålet er at sætte fokus på forbrug og bæredygtighed.

Tøjbyttetogtet sejler fra havn til havn i fire uger hen over sommeren, og onsdag klokken 13.00 åbnede de dørene for tøjbyttemarkedet, hvor alle kunne aflevere tøj, de ikke længere brugte, for at få nyt, men brugt tøj i bytte.

Fillippa Normann Overgård fik både en sweater, et par bukser og nogle t-shirts med hjem. Foto: Josephine Maria Møller

Og det var der mange, der syntes var en god handel.

- Jeg synes, det er et fedt arrangement, som sætter fokus på genbrugstøj, siger Fillippa Normann Overgård, som bor i Sønderborg.

I forbindelse med tøjbyttemarkedet stod der skilte rundt omkring tøjrækkerne, hvor tøjindustriens belastning på klimaet blandt andet er beskrevet.

Tøjindustrien er en af store klimasyndere:

Med som videnspartner er tænketanken CONCITO. Ifølge en rapport fra tænketanken, offentliggjort i marts 2024, køber danskerne i gennemsnit 40 kilo tekstiler om året.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk, viser en undersøgelse fra perioden 2018-2020, at virka 677 tons nyt tøj hvert år bliver smidt ud. Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts om året.

En rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage.

Og netop det med klimaet i fokus falder i god smag hos Fillippa Normann Overgård.

- Jeg er meget bevidst om, at tøjindustrien ikke har en sund indflydelse på klimaet. Det er også én af årsagerne til, at jeg synes, arrangementet er fedt, siger Fillippa Normann Overgård og fortsætter:

- Jeg er bare glad for, at andre kan få glæde af det tøj, som jeg ikke længere vil gå med. Samtidig er jeg glad for det tøj, jeg har fundet, som en anden ikke længere ville gå med.

Fillippa Normann Overgård går ofte i genbrugsbutikker og er i færd med at lære at sy sit eget tøj.

Fra havn til havn

Ombord på Nationalmuseets gamle fragtskib er der, udover tøj, 70 klimaengagerede unge. Det er unge fra Holbæk, der sammen med ungdomsskolen Ung Holbæk opstiller tøjstativerne i kategorier samt laver en upcycler-station, hvor man enten kan få syet en ny knap på eller få bukser lavet om til shorts.

-De unge mennesker er så engagerede i projektet og ved også meget om tøjindustrien. De er meget opmærksomme på, at tøjindustrien er en af de største klimasyndere og går derfor meget op i, at tøj får en længere levetid, siger Astrid Ågot Nielsen, der er facilitator og formidler for UngHolbæk.

Astrid Ågot Nielsen håber, at Bonnavista kan sejle igen næste sommer med tøjbytte-konceptet. Foto: Josephine Maria Møller

Tøjbyttetogtet skal i løbet af fire uger forbi 13 danske havne. Sønderborg Havn er den ottende havn, togtet besøger.

- Vi har virkelig fået en god respons fra de havne, vi har været forbi indtil videre, hvilket vi er så glade for, siger Astrid Ågot Nielsen.

Projektet er med klimaet for øje, derfor har de også selv tænkt klimaet ind.

-Vi bruger kun diesel, når vi skal ind og ud af havne. Ellers bruger vi sejl. Derudover er det en vegetarisk tur, så vi har selvfølgelig også tænkt klimaet ind i projektet på den måde, fortæller Astrid Ågot Nielsen og fortsætter:

- Vi håber selvfølgelig også, at folk føler sig inkluderet. Selvom man ikke har noget tøj, man skal af med, så må man jo stadig gerne komme her og tage tøj, man kan bruge. Vi har også oplevet, at en ældre dame kom herned for at donere et jakkesæt fra Prada, som en anden blev helt vildt glad for at kunne tage med hjem uden at betale en krone.

En del af børneopdragelsen

Efterhånden som folk kommer og afleverer tøj, de ikke bruger længere, bliver tøjstativerne fyldt op. Så snart de friske forsyninger er hængt på plads, er der flere henne for at kigge det igennem.

Over 80 millarder kroner planlægges at bruges på ferier:

En undersøgelse fra Norwegian Cruise Line viser, at danskerne planlage at bruge 82 milliarder kroner på ferier i 2023. Det er 3 milliarder kroner mere end 2019.

Alligevel er det ikke alle som har råd til ekstravagante rejser. Nye tal fra Mødrehjælpen viser nemlig, at 1.608 familier i Syd- og Sønderjylland har søgt om økonomisk hjælp til sommerferien. På landsplan drejer det sig om 8.883 familier. Dermed er der mange mennesker i både vores landsdel og på landsplan, der kort og godt ikke har råd til at holde ferie.

Heidi Meldgaard er én af dem, som har været heldig at finde masser af tøj, hun kan bruge.

Heidi er på ferie i Sønderborg med hendes fire børn og hendes søster, og da de hørte om tøjbyttetogtet var der ingen tvivl om, hvad de næste par timer skulle bruges på.

- Jeg går kun i genbrugstøj. Nærmest alt, jeg ejer, er genbrug, fortæller Heidi Meldgaard og fortsætter:

- Det er selvfølgelig økonomisk, men jeg tænker også ofte over den køb-og-smid-væk-kultur, vi har i Danmark, som jeg ikke vil tage del i.

Heidi har lånt sine forældres sommerhus i Sønderborg, hvor hun er afsted med sin søster og hendes fire børn. Foto: Josephine Maria Møller

Genbrug er en fast del af Heidi Meldgaards opdragelse af hendes fire børn.

- De lærer simpelthen, at genbrug er fedt, og at det ikke er noget, man skal skamme sig over. Det er vigtigt for mig, at mine børn lærer, at man ikke nødvendigvis skal have alting nyt, men at ting, der er brugt, kan være lige så gode, siger Heidi Meldgaard.

Bonavista sejler torsdag mod Middelfart, og fredag åbner de for tøjbyttemarkedet i byen.

Derfor er kaotiske Vejle Boldklub et godt køb lige netop nu

Vejle Stadion. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Vejle Boldklub har overvintret på sidstepladsen i Superligaen med seks point ud af 17 kampe og har lige fyret træneren og sportschefen inden forårssæsonen.

Krisen kradser i Nørreskoven i Vejle efter en kaotisk halvdel af sæsonen.

Den dårligste sæsonstart i Superligaen nogensinde, en sidsteplads, to gange trænerskifte i indeværende sæson og en fyring af sportschefen kort inden forårspremieren.

Spørgsmålet er nu, om VB's hoser overhovedet er grønne i en sådan grad, at en potentiel ny køber kan se en god forretning i klubben.

Dét spørgsmål har tvSyd stillet Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN.

VB er nemlig til salg - det har klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, så sent som søndag gentaget.

Direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder ville søndag ikke frede cheftræner Ivan Prelec. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Og måske er klubbens nuværende situation netop det, der gør den attraktiv.

- Det ville være mere fornuftigt at købe VB nu, end hvis de lå i toppen af superligaen, siger Kenneth Cortsen.

Der kan der være et uudnyttet potentiale

Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d., professionshøjskolen UCN

Situationen sender signaler

Klubben er lige nu ejet af den moldoviske forretningsmand, Andrej Zolotko, der har aktiemajoriteten.

De dårlige takter i Nørreskoven kan være med til at understrege, at det kunne være en god "investerings-case".

- Der ligger nogle signaler i, at det har været en karrusel på trænerposten, og at de ligger og sumper rundt nede, hvor det ikke er rart at være i superligaen. Det viser, at der kan ligge et uudnyttet potentiale, for som investor tænker man altid, at man kan gå ind og gøre noget bedre.

Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN. Foto: Pressefoto, UCN.

Det handler alt sammen om at højne klubbens niveau fra det tidspunkt, man køber den, til man sælger den.

- En klub på VB's niveau vil jo være relativ billig set i forhold til andre steder, hvor man kan købe sig ind i fodboldeuropa. Hvis man er dygtig til at hæve klubben og rammer gode kanaler i forhold til spillerudvikling og -salg, så er det en af de attraktive indtægtsstrømme.

Fyring på fyring

  • I september 2024 valgte VB klubbens cheftræner, Ivan Prelec, at stoppe samarbejdet efter rekorddårlig sæsonstart. Mihai Teja overtog trænerposten.

  • 31. januar 2025 fyrede VB klubbens sportschef, 39-årige Marius Nicolae, der kom til klubben i 2021. Administrerende direktør Henrik Tønder har overtaget det sportslige ansvar.

  • 9. februar 2025 fyrede VB så træner Mihai Teja efter blot otte kampe på fem måneder. Steffen Kielstrup har sammen med Johnny Mølby overtaget træneransvaret.

Spillerhandler klinger i kassen

Uanset om man køber VB på et tidspunkt, hvor prisen måske ikke er høj, ville det så være muligt at få tjent sin investering hjem?

- Det kan man, hvis man gør det godt over tid og afhængig af, hvad man putter i klubben. Det er ikke kun kroner og ører, det er også kulturel kapital og viden, siger Kenneth Cortsen.

Klubber tjener ifølge ham penge på flere forskellige måder. Blandt andet tv-penge, som er langt højere i superligaen end i 1. division. Derudover kommer der indtægter fra billetsalg, merchandise og kommercielle partnerskaber.

Men dér, hvor der virkelig er penge at hente hjem, er i transfermarkedet, hvor der bliver handlet spillere. Kan man udvikle en billig spiller og sælge vedkommende dyrere, så klinger det ifølge Kenneth Cortsen i kassen.

- Problematikken i Superligaen har været, at der siden 90'erne har været masser af kapitaltilførsel, men investeringerne er reaktionære og ikke proaktive. Fordi man hele tiden har skullet tilføre ny kapital for at dække over en drift, der ikke har været bæredygtig over tid.

Kulturelle og/eller økonomiske interesser

Kenneth Cortsen fortæller, at der både kan være kulturelle og økonomiske interesser i en investering.

En kulturel interesse kan være, at man som lokal investerer penge, fordi man har en særlig tilknytning til klubben.

En økonomisk interesse kan - som ordnet antyder - være, hvis man øjner en mulighed for at tjene penge.

Det er ikke altid, at de to interesser balancerer lige godt, siger Kenneth Cortsen.

- Vi har set grelle eksempler på, at der ikke har været balance mellem kulturelle og økonomiske interesser. Da amerikanske ejere købte Esbjerg fB, var det med alt andet, end hvad jeg ville kalde kulturel intelligens eller forståelse. Det blev noget værre rod i forhold til det danske arbejdsmarked, og hvordan man gør i en professionel fodboldklub. Resultatet blev derefter, siger han.

Medie: Salg er tæt på

Fodboldmediet bold.dk mener allerede nu at vide, at en købsaftale blot er timer eller dage væk, og at lokale investorer skulle stå på spring.

Hvem ser du som en oplagt køber?

- Folk med penge, netværk, knowhow, kulturel intelligens og forståelse for, hvordan man driver en moderne professionel fodboldklub i Skandinavien anno 2025.

Hvad vil du vurdere, at Vejle Boldklub er værd?

- Jeg ville være ked af at give et bud på, hvad VB koster. Man skal ind og kigge på, hvad andre klubber er solgt for. En klub er det værd, som markedet er villigt til at betale. Det handler om det potentiale, som folk ser. Værdiansættelserne har været meget varierende. Men det kommer også an på, om man køber 51, 70 eller 100 procent af aktierne, siger han.

VB ligger lige nu på sidstepladsen i Superligaen med seks point - ti point efter Sønderjyske, der ligger lige over nedrykningsstregen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

For 105 år siden gik sønderjyderne til stemmeurnerne - i aften bliver det markeret

Foto: Anni Kirkeby Lauridsen
Udgivet

Overalt i det sønderjyske bliver en helt særlig dag markeret her til aften. Den 10. februar 1920 blev Sønderjyllands skæbne nemlig afgjort.

For 105 år siden fik sønderjyderne valget mellem at blive en del af Tyskland eller Danmark.

Den 10. februar i 1920 faldt valget til dansk fordel, og i juni blev Sønderjylland og Danmark officielt genforenet efter 56 år.

Traditionen tro mødes borgere derfor i aften til afstemningsfester. Blandt andet på Folkehjem i Aabenraa, hvor der var udsolgt.

- Det er jo en tradition, der virkelig har rod i den dag, hvor afstemningen fandt sted, og man nærmest holdt fest, fordi man næsten allerede kendte resultatet, mens valget stod på, siger Simon Faber.

Simon Faber er formand for Sprogforeningen, der blev oprettet tilbage i 1880 med det formål at bevare det danske sprog i Nordslesvig. I dag stod han for fællessangen på Folkehjem.

- Det er blevet en tradition, hvor man markerer den sønderjyske historie og glæden over, at afstemningen gik, som den gjorde, og grænsedragningen blev så vellykke, siger han.

Grundtvig var på dagsordenen mandag aften på Folkehjem i Aabenraa. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, tvSyd

For at markere den skelsættende begivenhed var der udvalgt nogle særlige sange i dagens anledning.

- Grundtvig fylder jo virkelig meget i vores identitet. Mange af de store spørgsmål, vi stiller os selv handler om, hvem vi er, og hvorfor vi er anderledes end vores naboer. Og hele den sammenhæng mellem Grundtvig, striden om grænselandet, og hvilket land Danmark er blevet i dag, er det aftenen kredser om.

Unik fortælling

For mere end 100 år siden blev der ikke kun afholdt en folkeafstemning i Slesvig. Ifølge Versailles-fredstraktaten af 1919 skulle der være afstemninger i fem forskellige europæiske regioner i løbet af 1920-21.

- Mange af de andre afstemninger, man lavede rundt omkring, var knap så vellykkede, som i Slesvig. Og man har stort set ikke afholdt lignende afstemninger siden. Derfor er det også blevet en utrolig unik fortælling, som gør det fascinerende at dykke ned i, siger han.

Og Simon Faber mener bestemt, at fejringen er ligeså relevant 105 år efter afstemningen.

- Det her forløb i grænselandet begyndte med, at der var én, der vedblev at tale dansk. For to år siden havde vi en, der vedblev at tale grønlandsk i Folketinget, siger han og fortsætter:

- Afstemningsfesterne er lidt blevet en refleksion, hvor man kigger ned i historien og drager nogle paralleller til nutiden. Jeg tror, at læringen er, at identitet altså betyder noget, og hvis man tror, man kan ignorere det, så har man allerede taget fejl. Det er utrolig vigtig at huske på også i dag.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com