19-årig dropper uddannelse og satser på kunstig intelligens

Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet

Allerede i gymnasiet startede Magnus Elgaard Petersen eget firma. Nu hjælper han virksomheder med at bruge de nye muligheder.

Han har altid været god til det med computere og programmering.

Derfor tager det kun 19-årige Magnus Elgaard Petersen få minutter at lave en kunstig udgave af sig selv på skærmen.

- Jeg skal bruge et videoklip og nogle optagelser af min stemme, så kan jeg skabe min egen avatar. Jeg skal bare skrive, hvad den skal sige, og det kan jeg ændre fra gang til gang, fortæller Magnus Elgaard Petersen.

Se den kunstige udgave af Magnus i videoen herunder.

Kunstig intelligens klarer reklamerne

Den 19-årige iværksætter fra Sønderborg er lige nu i fuld gang med at etablere sig med sit firma, der tilbyder virksomheder at hjælpe dem med marketing ved hjælp af kunstig intelligens.

- Der er så meget potentiale i det her. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om en virksomhed eller branche, der ikke kan bruge det, siger han.

Hvad er kunstig intelligens

En kunstig intelligens er simpelt forklaret en programmeret maskine, som efterligner et eller flere aspekter af menneskelig intelligens eller adfærd. Det kan være at udføre en bestem handling eller træffe beslutninger.

Kilde: Center for Digital Dannelse.

Får sin egen avatar

En af de første kunder er Martin Prokopek, der har en fysioterapi-klinik i Hørup på Als.

Han bruger i dag en del penge og masser af timer på at reklamere på blandt andet Facebook.

Det kræver nye tidskrævende optagelser hver gang.

Martin Prokopek er indehaver af en fysioterapi-klinik. Foto: Ole Møller, TV SYD

Derfor vil han gerne have fremstillet en computerskabt version af sig selv, der kan bruges igen og igen, når han skal reklamere for sin virksomhed.

- Vi er megaspændte. Kunstig intelligens er jo en helt ny verden for os, men hvis vi ikke hopper med på den vogn, så tror jeg ikke, vi klarer os, siger Martin Prokopek.

Sparer tid og penge

Når optagelserne er på plads kan Martin Prokopek fremover selv styre sine reklamevideoer til de sociale medier.

- Det er jo lidt specielt, fordi man godt kan høre og se, at ens stemme og ens kropsbevægelse ikke stemmer helt overens med virkeligheden, siger Martin Prokopek.

Kunstig intelligens afgørende for virksomheders konkurrenceevne

Ifølge Dansk Industri får kunstig intelligens stor betydning i fremtiden.

Halvdelen af alle virksomheder med over 100 ansatte bruger det allerede i dag.

Derimod er det kun 20 procent af virksomhederne med under 100 medarbejdere, der bruger kunstig intelligens i hverdagen.

Kilde: Dansk Industri.

Uundgåeligt for virksomhederne

Spørger man forfatter og AI-ekspert, Anders Bæk, så rammer Magnus Elgaard Petersen plet med sin virksomhed.

- De, der ikke bruger AI, vil forringe deres konkurrenceevne i et AI-drevent marked, fortæller Anders Bæk.

Anders Bæk pointerer dog, at lovgivningskravene fra EU er væsentlige for, at man kan regulere sikkerheden ved brug af kunstig intelligens.

- Når det er sagt, så synes jeg, at det er vigtigt, at der fortsat er regulering på området.  For eksempel er det en god idé, at en AI-avatar (som Magnus Elgaard Petersens, red.) i starten af videoen gør opmærksom på, at de ikke er en virkelig person, forklarer Anders Bæk.

Ikke tid til uddannelse

For 19-årige Magnus Elgaard Petersen er hans marketingsprojekt til fysioterapeuter kun det første skridt på vej mod mere brug af kunstig intelligens.

Han er bevidst om, at de nye muligheder også bliver misbrugt til at lave falske videoer i blandt andet den amerikanske valgkamp.

Men han er slet ikke i tvivl om, at kunstig intelligens hurtigt kommer til at få stor betydning for fremtiden.

Derfor har han heller ikke tid på at tænke på uddannelse eller fremtid.

For fremtiden den er her allerede.

- Det tager simpelthen for lang tid at tage en uddannelse indenfor det her område. Det tager tre år på DTU, og når de er gået, er der sket så mange nye ting på det her område, siger Magnus Elgaard Petersen.

Fire lokale deler deres bekymringer: - Jeg er bange for, der ikke er noget Fanø om få år

Udgivet

Flere hundrede fanøboere var torsdag aften mødt op til borgermøde, hvor de blandt andet kunne stille spørgsmål til kommunens spareforslag.

Fanø har de seneste dage haft stor opmærksomhed omkring sig, efter kommunens forvaltning onsdag fremlagde et aggressivt sparekatalog frem mod budgettet for 2025.

Et sparekatalog, der blandt andet foreslår at udskyde rengøringen hos ældre til hver fjerde uge og dreje nøglen om for børnehaven Bakskuld, der ligger i Sønderho.

Det fik kommunens 11 byrådsmedlemmer til at invitere til åbent borgermøde torsdag aften i Sundhedshuset i Nordby, hvor flere hundrede fanøboere var mødt op for at blive klogere på spareforslaget - og ikke mindst stille spørgsmål til borgmester Frank Jensen.

- Jeg havde mødt folk på gaden og hørt, at der ville komme mange - men der kom alligevel flere, end jeg havde turde håbe på. Jeg tror også, det er noget, der giver genlyd andre steder end Fanø, at vi er så hårdt presset i den her situation, fortalte borgmesteren umiddelbart efter borgermødet.

Hos mange af de fremmødte var der dybe panderynker at spore, for situationen er for alvor ved at spidse til for de omkring 3400 øboere.

Klik på billederne og læs fanøboernes tanker om øens situation

Malene Daniels Beck

Malene Daniels Beck

Jeg tager med mig, at det er godt, vi står sammen om tingene, for vi vil ikke have splid ud af det her.

Jeg arbejder for Kulturskolen, det vil sige 25-27 procents nedskæringer. Kan jeg overhovedet blive ved med at bo her? Hvad nu hvis de lukker børnehaven? Kan jeg sælge mit hus, når jeg bor i Sønderho? Der er mange ting, jeg er bekymret for.

Men jeg er fuldstændig rystet. Jeg forsøger at tage det på den sjove måde, men det er under ingen omstændigheder sjovt.

Karl-Erik Andersen

Karl-Erik Andersen

Økonomien ser jo ikke god ud, men hvornår har du sidst hørt et byråd, der ikke skal spare?

Jeg bider mærke i det udligningsbidrag og alle de penge, den her kommune og dens økonomi skal af med. Det kan jeg ikke se nogen rimelighed i.

Jeg så helst, at vi kunne klare skærene og blive ved med at være Fanø, så vi ikke skal til at være én stor kommune. Det fører ikke noget godt med sig.

Finn Mengel

Finn Mengel

Hvordan pokker kunne det komme så vidt?

Jeg er dybt forundret over, at det kan gå så galt - at man er blevet overset på den måde.

Jeg bor selv i Sønderho, og den er særligt truet, så det bliver svært for lokalsamfundet dernede.

Pernille Brunbjerg

Pernille Brunbjerg

Uanset hvor man kigger hen, så er folk berørte og kede af det. Og jeg frygter for Fanøs fremtid, for får vi ikke stoppet vores befolkningsnedgang, så er jeg bange for, der ikke er meget Fanø tilbage om få år.

Jeg er særligt bekymret for vores børn, men der er vi forskellige, og der skal spares over en bred kam. Alle kender nogen, der arbejder et sted, hvor der bliver sparet.

Mellem borgerne taler vi om, at vi er nødt til at råbe nogen op og få nogen til at hjælpe os, for det er vanvittigt mange penge, vi skal spare.

Dødelig virus rammer solsorte i Danmark for første gang

Dødelig virus rammer solsorte i Danmark for første gang. Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Usutuvirus er konstateret hos tre døde solsorte. Det er første gang, at virusset er registreret i Danmark.

Solsorte er for første gang i Danmark ramt af den dødelige usutuvirus. Nærmere bestemt i Syd- og Sønderjylland.

Det oplyser organisationen DOF Birdlife i en pressemeddelelse.

Organisationen har den seneste fået mange henvendelser om døde, døende eller svækkede solsorte.

Ifølge biolog Knud Flensted fra DOF Birdlife løber det op i over 100 henvendelser siden begyndelsen af august.

- Meldingerne er især kommet fra Syd- og Sønderjylland. Det stemmer med, at der er dokumenteret usutuvirus i drosler i Slesvig-Holsten umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, siger han i meddelelsen.

Smittet i Danmark

Han vurderer, at smitten er sket i Danmark.

- Vi har også fået henvendelser om døde ungfugle, der næsten er drattet ud af rederne, lyder det.

Virusset overføres til fugle med myg, som er mest aktive om sommeren og i det tidlige efterår.

Flere fuglearter kan smittes med virusset. Nogle arter er dog mere følsomme over for det end andre.

En af de døde solsorte med usutu virus. Foto: Statnes Serum Institut

Smitter mennesker

Hos Københavns Universitet vil man gerne blive klogere på situationen.

Finder man en død solsort, kan den altså afleveres her.

Man skal dog huske handsker, inden man putter den i en pose, da virusset også kan gøre mennesker syge.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI), som har analyseret de tre døde fugle, kan virus give feber og hovedpine.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

I sjældne tilfælde også alvorlige neuroinvasive sygdomme som lammelser. Især hos immunsvækkede personer.

Solsorten er ifølge DOF Birdlife en af de mest talrige ynglefugle i Danmark. I 2018 var vurderingen, at der var 2,1 millioner ynglepar.

Tidligere var den kun at se i de danske skove, men siden har den spredt sig, og bestanden er nu tættest i villakvarterer og parker.

Den er mest talrig i den østlige del af landet.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com