22-årig motorcyklist impliceret i ulykke

En bil og en motorcykel endte fredag eftermiddag i et alvorligt færdselsuheld på Sydals. Motorcyklisten er uden for livsfare.

Fredag eftermiddag ved 17-tiden, kolliderede en motorcyklist og en bilist på Kløverlykke/Vestervej i Høruphav på Sydals.

Klik og se mere på localeyes.dk

Seneste melding fra Syd og Sønderjyllands Politi er, at motorcyklisten er en 22-årig mand, der er alvorlig tilskadekommen, men er uden for livsfare.

Motorcyklisten forsøgte ifølge Søren Strægaard, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi, at overhale bilen, da den svinger til venstre og påkører motorcyklisten. Der er ingen i bilen, som er kommet til skade, fortalte han tidligere i dag til Ekstra Bladet.