TV der bevæger dig

Anne Katrine fra Nordjylland er forelsket i Sønderborg: Nu vil hun lære 'æ sproch'

- Det er lidt ligesom at flytte til Spanien, så er det dejligt at kunne spansk, for så er der større chance for, at man bliver velintegreret, siger Anne Katrine Ravn.

Nordjyske Anne Katrine Ravn er gået i gang med at lære "synnejysk". Hun har forelsket sig i den sønderjyske landsdel og "æ sproch". Foto: Nicklas Møller Dannemare Palner / TV SYD

- Mojn!, lyder det over hækken på Klokkeblomst i Sønderborg.

30-årige Anne Katrine Ravn er faldet godt til i sin lille kolonihave – omgivet af naboer, som taler ”klingende sønderjysk”, som hun udtrykker det.

Og når hun møder dem i haveforeningen, falder det helt naturligt for den høje, nordjyske kvinde at sende det sønderjyske ”mojn” afsted som hilsen.

Nordjysk er mere en ”tone” – en anden måde at udtale dansk på – men sønderjysk har ord, man ikke lige kan regne ud, hvad betyder.

Anne Katrine Ravn, gymnasielærer, Sønderborg

På den anden side af hækken er det hendes nabo, Erling Pedersen, der hilser tilbage:

- Æ do ve å såå noe eller hva?

Nej. Det er stadig lidt for tidligt på foråret til at så. Men ukrudtet er allerede godt i gang med at gro, og mens Anne Katrine Ravn river vildtvoksende græstotter op af plantekasserne i ”æ kalgo” (haven), konstaterer hun, at det sønderjyske ”sproch” er en udfordring, når man kommer fra Nordjylland:

- Det er meget anderledes end nordjysk. Det er udfordrende, fordi sønderjysk har helt andre ord, end jeg er vant til på nordjysk. Nordjysk er mere en ”tone” – en anden måde at udtale dansk på – men sønderjysk har ord, man ikke lige kan regne ud, hvad betyder, siger den 30-årige gymnasielærer til TV SYD.

Er du selv nybegynder på Sønderjysk? Så lær de første basale fraser her (Artiklen fortsætter under videoen):

00:34

Asta Flyvholm Kjær underviser i Sønderjysk ved FOF i Sønderborg.

Luk video

- I starten sagde jeg hva? Hvad??

Anne Katrine Ravn flyttede til Sønderborg på grund af en kæreste for knapt tre år siden, men da forholdet sluttede, havde hun forelsket sig i Sønderjylland i en grad, så hun valgte at blive.

Da vi gik fra hinanden, vidste jeg bare, at jeg skulle blive her.

Anne Katrine Ravn, gymnasielærer, Sønderborg

- Da vi gik fra hinanden, vidste jeg bare, at jeg skulle blive her, for det var så hyggeligt og charmerende og mindede om min hjemstavn, fortæller Anne Katrine Ravn.

Sønderjysk møder hun alle steder. Ikke bare i kolonihaven, men også blandt de nye veninder og i køen i supermarkedet.

- I starten kunne jeg bare blive ved med at sige 'hva? Hvad??', når der blev talt sønderjysk her i haven. Nogle gange kunne det være lidt svært at forstå, og så endte det med, at jeg bare sagde 'jaahahaha' - uden at have forstået hvad de sagde.

Anne Katrine Ravn (th) sammen med veninden Tina Erichsen som taler sønderjysk med hele sin familie. Foto: Nicklas Møller Dannemare Palner / TV SYD

Sønderjysk betyder noget

Anne Katrine Ravn ler hjerteligt, mens hun taler.

Men frustrationen over ikke altid at forstå naboer og venner har fået hende til at tage en beslutning; hun vil lære ”æ sproch”. Derfor meldte hun sig for nylig til kurset ”Synnejysk for alle” på FOF i Sønderborg. Og siden da er ordforrådet vokset.

- Det er lidt ligesom, når man flytter til Spanien, så er det dejligt at kunne spansk, for så er der større chance for, at man bliver velintegreret. Det er lidt det samme her. Jeg kan mærke, det betyder noget for dem, der bor hernede. Det er en stor del af deres identitet, konstaterer Anne Katrine Ravn.

Unge taler rigsdansk

I fire uger har Anne Katrine Ravn nu – sammen med syv andre kursister - terpet ord og vendinger som ”galt glant” (rigtig godt) ”sinne gas” (tag det roligt), ”gaf i æ fikk” (hul i lommen), ”fissemand” (fugleskræmsel) og et hav af andre sønderjyske fraser.

Og når hun kommer hjem, kan hun tage ”pusserne” (hjemmeskoene) på og klappe sig selv på skulderen over, at hun lige så stille er ved at blive sprogligt integreret i det sønderjyske.

Læs også Premiere på "tumbe glant" film i Tønder

Integreret betyder i praksis, at hun bedre forstår det, der foregår omkring hende. Men faktisk oplever Anne Katrine Ravn, at sønderjyderne lynhurtigt omstiller sig til rigsdansk, hvis de fornemmer, at hun ikke forstår.

- Jeg taler for eksempel ikke sønderjysk med de lokale veninder, jeg har, og det er heller ikke mit indtryk, at de nødvendigvis taler sønderjysk med hinanden. Men jeg har en god sønderjysk veninde, som synes, det er rigtig sjovt. Hun skriver nogle gange til mig på sønderjysk eller indtaler en sønderjysk besked, fortæller Anne Katrine Ravn.

Det samme oplever hun på gymnasiet, hvor hun underviser:

- Eleverne taler ikke sønderjysk sammen – selvom de gør det derhjemme, så taler de rigsdansk i skolen, fortæller hun beklagende.

Jeg kan godt frygte, at sønderjysk langsomt forsvinder.

Asta Flyvholm Kjær, historiefortæller, Broager

Nej, æ sproch dør ikke

Det er faktisk den tendens, der er en af grundene til, at den sønderjyske historiefortæller Asta Flyvholm Kjær sammen med FOF i Sønderborg holder kursus i sønderjysk.

- Jeg kan godt frygte, at sønderjysk langsomt forsvinder, hvis vi ikke passer på vores sprog, siger Asta Flyvholm Kjær til TV SYD.

Læs også 73 år gammel satire lever i bedste velgående i Sønderjylland

En frygt som sprogforsker Michael Ejstrup ikke deler:

- Om 30 år vil jeg tro, alt er sådan cirka, som det er i dag. Vi har haft dialekter i Danmark i 1.000 år, og de er dømt døde mange gange, men hvis man tager ud i landet, finder man ud af, at vi bruger sproget forskelligt, siger han til TV SYD.

- Dialekterne ændrer sig, men afstanden mellem de forskellige dialekter er den samme, så der er stadig store afstande mellem de sprogformer, vi har, siger Michael Ejstrup.

Under alle omstændigheder har det sønderjyske sprog – eller den sønderjyske dialekt, om man vil – fået endnu en varm tilhænger: Nordjyske Anne Katrine Ravn som måske kommer til at bære den sønderjyske fakkel videre ind i fremtiden.

Er du skarp til Sønderjysk? Så se, om du forstår, hvad der bliver sagt i videoen her:

01:02

Asta Flyvholm Kjær underviser i Sønderjysk ved FOF i Sønderborg.

Luk video

Kunne du alligevel ikke helt følge med, så kan du se en oversættelse her:

Hvad kan sønderjysk bruges til?

At få en god snak om gamle dage. Der er altid noget at lave.

Fortæl det du kan huske om træsko, undertrøje og underbukser.

Gule ærter og flæsk.

Om dengang i skolen hvor det gav et lag tæsk, hvis salmeversene ikke var lært.

Og det gav hul i knæet, når du væltede på cyklen midt på gaden.

Om dengang der ikke var gadelys, og vinduerne de frøs til.

Der var gang i kakkelovnen og komfuret.

Og det var en stor dag, når vi kom på tur.

Vi kommer langt omkring.

Tal sønderjysk. Det er en god ting

Så vi kan vise, hvor vi kommer fra. Lige fra dem på Als til dem fra Tønder og helt ned til

grænsen ved Kruså.

Og længere oppe ved Kongeåen.

Hold liv i kulturen, husk at tale sønderjysk. Både derude og derhjemme.

 

Kilde:mojnasta.dk

Se mere
Mest sete på tvsyd.dk