Oversigt

Badesæsonen skudt i gang med hejsning af det Blå Flag

I disse dage hejses det Blå Flag på ni Blå Flag-strande rundt i hele Sønderborg Kommune. Flagene markerer, at den officielle Blå Flag-badesæson er begyndt.

I Sønderborg Kommune er der særligt fokus på 25 af områdets mange strande. Her måles badevandets kvalitet, og der holdes øje med strandens kvalitet.

Igen i år er ni strande udpeget som Blå Flag-strande, hvilket er en international anerkendt certificering. Her arbejder man blandt andet for at værne om og beskytte hav- og kystmiljøet.

- Vi kan godt være stolte over at bo et sted med så smuk natur og så mange dejlige strande. De er med til at skabe rammerne for det gode liv, siger Tom Hartvig Nielsen, der er formand for Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter i Sønderborg Kommune.