Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket per nye kabel, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Manden bag undersøgelse kalder situationen i landsdelen en "katastrofe"

Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Aabenraa Fjord, sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord er det område steder i Danmark, der er hårdest ramt af iltsvind og manglende liv. Det siger Jens Würgler Hansen, der står bag rapporten om iltsvind i det danske farvand, som udkom fredag.

- Det er det, jeg vil betegne som en miljøkatastrofe.

Det siger Jens Würgler Hansen. Han er seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og står bag iltsvindsrapporten.

Han betegner situationen i havet som særdeles kritisk.

Ifølge ham er det særligt havet og fjordene ved Aabenraa og sydpå, hvor det står værst til i hele Danmark.

- Der er nærmest ingen liv tilbage i disse områder, for der er ingen ilt eller næsten ingen ilt i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen er der flere årsager til, at der er så stort iltsvind i området:

- En af hovedårsagerne er, at der ledes mange næringsstoffer ud i fjordene og vandet i området - blandt andet på grund af et intensivt landbrug. En anden grund er, at udskiftningen af bundvandet i området er meget dårlig, så der kun tilføres meget lidt ilt til havbunden. Og så er der også klimaforandringerne, hvor de sidste års regnmængder er med til at vaske flere næringsstoffer ud i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen kan havmiljøet forbedres, men det kræver, at myndighederne handler straks.

- Der er ingen tid at spilde. Og først og fremmest kræver det, at tilførslen af næringsstoffer reduceres markant, og så er det også nødvendigt at reducere fiskeriet med bundtrawl i området, da man konstant forstyrrer den smule liv, der er tilbage med den form for fiskeri og fremmer iltsvind.

Vejle Fjord knapt så hårdt ramt

Vejle Fjord er flere gange erklæret død, men rapporten, der er lavet på målinger foretaget i august og september i år, viser, at der ikke er registreret iltsvind i den indre del af Vejle Fjord i undersøgelsesperioden.

- Vejle Fjord har en stor åbning ud til åbne havområder end mange andre fjorde. Det betyder, at der er en større udskiftning af vandet også i den indre del af fjorden, forklarer Jens Würgler Hansen.

Her kan du læse hele rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Chauffør krævet fængslet, men detalje kan afblæse retssag

Foto: Tv Syd/Arkiv | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

En sag mod en chauffør af en grisetransport og transportvirksomheden bag blev fredag udsat, da ændret praksis hos Fødevarestyrelsen kan betyde, at de i dag slet ikke ville blive retsforfulgt.

Sagen om de 67 grise, der under en transport fra Skanderborg til Egtved, døde eller var døende ved ankomst, skulle i dag køres ved retten i Kolding.

Chaufføren af grisetransporten, en polsk chauffør, ønskede anklagemyndigheden fængslet, mens det Kolding-baserede transportselskab var krævet idømt bøde. Det blev dog en kort omgang.

TV SYDs udsendte kunne konstatere, at anklagemyndigheden ønskede retsmødet udsat, hvilket den blev grundet en manglende udtale fra Fødevarestyrelsen, hvis praksis for anmeldelse af chauffører blev ændret i juni 2023.

- Sagen er udsat for at få en udtalelse fra Fødevarestyrelsen om, hvorvidt de vil have anmeldt sagen under den nye praksis, og om både virksomhed og chauffør skulle anmeldes, hvis det var sket i dag, fortæller specialanklager for Sydøstjyllands Politi, Lone Petri Kristensen.

I den nye praksis fremgår det, at Fødevarestyrelsen fremover kun vil anmelde chaufførerne, såfremt overtrædelsen kan relateres til chaufførens handling i betjening af køretøjet.

Dette har skabt tvivl om, hvorvidt dagens sag ville være blevet politianmeldt eller blot behandlet af Fødevarestyrelsen, der selv har muligheder for at sanktionere, var den sket efter ændringen.

Den ændrede praksis betyder, at sager, som behandles færdig af retten, men hvor Fødevarestyrelsen ikke ville anmelde sagen i dag, kan resultere i straffrafald.

- Landsretten har konkluderet, at hvis de behandler en sag, som Fødevarestyrelsen ikke ville anmelde, skete den i dag og finder chauffør eller transportvirksomhed skyldig, så sker der straffrafald, siger Lone Petri Kristensen.

Hvor sagen bevæger sig hen herfra, tør anklageren ikke udtale sig om. Ifølge forsvarer Niels Christian Strauss, der repræsenterer begge parter, nægter de sig skyldige.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com