De vil udskifte dieselfærger med elfærger mellem Als og Fyn

Projektgruppe vil udskifte dieselfærger med elfærger, indtil der en dag kommer en bro mellem Als og Fyn.

Mens vi venter på en eventuel bro mellem Als og Bøjden på Sydfyn en gang ude i fremtiden, foreslår projektgruppen Als Fyn Broen, at de nuværende dieseldrevne færger skiftes ud med eldrevne færger.

Det vil give miljømæssige gode grønne effekter og en høj samfundsmæssig gevinst, hvis det står til troende, hvad en ny analyse, bestilt af projektgruppen Fyn Als Broen og udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi, viser.
  
I følge den vil nye elfærger betyde blandt andet kortere overfartstid, flere afgange og bedre miljøeffekter, som teknikerne omregner til en samlet netto nutidsgevinst på 1,7 milliarder kroner over en 30-årig periode.

Til sammenligning beregner de netto-nutidsværdien af en bro til 11,4 milliarder kroner.

quote

En bedre færgeforbindelse her og nu en rigtig god ide. En fast forbindelse på sigt er en rigtig, rigtig god ide.

Jørgen Mads Clausen, formand for  projektgrppen Als Fyn Broen

Et første skridt

Alligevel foreslår gruppen, at de nuværende dieselfærger veksles til elfærger i 2024, når den nuværende kontraktperiode med Molslinien udløber. 

Projektgruppen vil have dieselfærgerne udskiftet med elfærger.
Projektgruppen vil have dieselfærgerne udskiftet med elfærger.

- Nye elfærger er et oplagt første skridt, men de kan ikke erstatte en fast broforbindelse. Det er i en helt anden skala med langt større gevinster, siger formanden for Als-Fynbroens styregruppe, Jørgen Mads Clausen, Als. 

Fyn er med

 På Fyn siger borgmester i Fåborg-Midtfyn, Hans Stavnsager, Socialdemokratiet, at det tager mange år at beslutte og bygge en bro, derfor er det oplagt i det korte tidsperspektiv at forbedre færgefarten.

Jørgen Mads Clausen opsummerer det sådan her:
- Kort sagt er en bedre færgeforbindelse her og nu en rigtig god ide. En fast forbindelse på sigt er en rigtig, rigtig god ide.

I følge Cowi-undersøgelsen vil hurtigere elfærger mellem Als og Sydfyn:

  • reducere transporttiden for bilister fra Fåborg til Sønderborg med 12 minutter i gennemsnit 
  • reducere sejltiden fra 50 minutter til 35 minutter
  • øge antallet af afgange fra 14 til 44
  • udvide sejltiden 
  • øge kapaciteten fra 50 til 112 biler på hver færge