Dronningen inviterede til reception i Gråsten: Se gæstelisten her

Den sønderjyske elite var tirsdag inviteret til en såkaldt omegnsreception på dronningens sommerresidens i Gråsten.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe spiste ikke alene tirsdag aften. Hun havde nemlig inviteret til reception på Gråsten Slot.

De godt 80 gæster, der var inviteret til begivenheden, er repræsentanter fra omegnen af Sønderjylland, herunder kommunerne og det offentlige samt repræsentanter fra virksomheder og kulturinstitutioner.

En våd ankomst

Lige som gæsterne begyndte at ankomme til slotspladsen fra klokken 19 og 20 minutter frem, åbnede himlen sig over slottet og regnen silede ned. 

Paraplyerne var derfor slået op, så hverken håret eller tøjet blev for vådt. Sådan så det også ud for seks år siden, da dronningen senest inviterede til omegnsreception på Gråsten Slot.

Blandt gæsterne var Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) med sin hustru Bente. De havde fundet paraplyen frem ved ankomsten.
Blandt gæsterne var Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) med sin hustru Bente. De havde fundet paraplyen frem ved ankomsten.
Foto: Sofie Dupont, TV SYD
Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) var også på gæstelisten.
Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) var også på gæstelisten.
Foto: Sofie Dupont, TV SYD

Gæsterne blev efter ankomsten ledt ind i slotskirken, hvor Sønderjysk Pigekor indledte med sang. Herefter ville der blive serveret pindemadder krydret med krydderurter, frugt og bær fra køkkenhaven på Gråsten Slot.

Slotskirken hvor Sønderjysk Pigekor skulle indlede receptionen med sang.
Slotskirken hvor Sønderjysk Pigekor skulle indlede receptionen med sang.
Foto: Sofie Dupont, TV SYD

Omegnsreceptionen er en større begivenhed, der på skift bliver afholdt på residensslottene Fredensborg Slot, Gråsten Slot eller Marselisborg Slot. Begivenheden finder sted om sommeren - dog ikke hver sommer. 

Til begivenheden får dronningen mulighed for at møde og takke en række personer, der er særligt engageret i lokalområdet. 

Nedenfor kan du se, hvem der var inviteret med til omegnsreceptionen på Gråsten Slot.

Gæstelisten ved omegnsreceptionen

Den kongelige familie

Hendes Majestæt Dronningen

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte


Gæster

Regionschef i Landsdelsregion Vest, oberst Flemming Vesterby Agerskov

Oberstinde Marianne Vesterby Agerskov

Borgmester i Aabenraa Kommune Thomas Andresen

Fr. Vivian Andresen

Direktør, Abena, Erik Barsøe Bohsen

Fr. Anette Dahl Bohsen

Mrs. Pernille Burges-Lumsden

Kammerdame, fhv. hofdame, Camilla Castenskiold

Sognepræst Hanne Beierholm Christensen

Hr. Per Beierholm

Generalsekretær for Sydslesvigsk Forening Jens A. Christiansen

Fr. Lene Christiansen

Formand for Bitten og Mads Clausens Fond Peter M. Clausen

Fr. Anne-Dorthe Clausen

Fr. Neel Fasting

President og CEO for Danfoss A/S Kim Fausing

Fr. Angelika Fausing

Adm. sygehusdirektør Sygehus Sønderjylland Peter Fosgrau

Fr. Vibeke Sjøgren

Kammerdame, fhv. hofdame, Ane Vibeke Foss

Borgmester i Tønder Kommune Henrik Frandsen

Fr. Jette Frandsen

Borgmester i Haderslev Kommune Hans P. Geil

Fr. Lone Geil

Statsskovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland Inge Gillesberg

Kammerherreinde Marianne Haslund-Christensen

Formand for Schackenborg Fondens bestyrelse, CEO Per Egebak Have

Fr. Susie Have

Læge Tine Hermann

Hr. Andreas Hermann

Formand, Sydslesvigsk Forening, Gitte Hougaard-Werner

Hr. Thorsten Wilhelm Werner

Direktør for Familieretshuset Anette Hummelshøj

Provst for Sønderborg Provsti Anne Margrethe Hvas

Hr. Folmer Raabjerg Hvas

Formand, I.P. Nielsen Fonden, Anna Margrethe Ikast

Adm. direktør i LINAK A/S Bent Jensen

Fr. Lene Jensen

Generalsekretær i Deutsches Generalsekretariat, Aabenraa, Uwe Jessen

Fr. Hanne Weitling Jessen

Formand, BDN (det tyske mindretal i Danmark), Hinrich Carsten Jürgensen

Fr. Micky Jürgensen

Formand for Udviklingsråd Sønderjylland Leif Friis Jørgensen

Fr. Anita Birgitte Jørgensen

Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjylland, oberstløjtnant Claus Klaris

Fr. Anne Marie Klaris

Borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen

Fr. Bente Lauritzen

Kammerherreinde Merete von Lüttichau

Politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Jørgen Meyer

Fr. Eva Braae Henriksen

Adm. direktør, chefredaktør ved Flensborg Avis, Jørgen Møllekær

Fr. Helle Møllekær

Chefredaktør på Der Nordschleswiger Jürgen Gwyn Nissen

Fr. Käthe Freiberg Nissen

Fhv. borgmester Bendt Thomas Olesen

Fr. Inge Margrethe Olesen

Sekretariatsleder, Nationalpark Vadehavet, Peter Saabye Simonsen

Fr. Vibeke Lundsgaard Jacobsen

Provst i Aabenraa Provsti Kirsten Kruchov Sønderby

Hr. Jon Venzel Sønderby

Byretspræsident ved Retten i Sønderborg Karen Thegen

Hr. Jan Holleufer


Hoffet

Hofmarskal, kammerherre, oberst Kim Kristensen

Hofdame, kammerherreinde, Henriette Obel

Ceremonimester, kammerherre, oberst Lasse Harkjær

Jourhavende Adjudant, major Michael Rose

Adjudant, major Søren Peter Østergaard

Detachementskommandør, kaptajn Hans-Christian Neerup Rørvang

Kilde: Kongehuset

Afslappet atmosfære

En af deltagerne, der har været med til sådanne receptioner før, er Henrik Becker-Christensen, som er forhenværende generalkonsul.

Han har derfor en viden om, hvad der foregår bag de lukkede slotsdøre, når dronningen inviterer - og det er slet ikke så formelt.

- Der er en meget afslappet atmosfære. Det er stemningsfyldt og meget meget hyggeligt, siger den tidligere generalkonsul.

Til receptionen fortæller Henrik Becker-Christensen, at gæsterne også har mulighed for at tale med dronningen.

- Normaltvist sidder dronningen ved et bord, hvor der så skiftevis kommer fire-fem personer hen. De får lov at tale med dronningen i ti minutter, og så får man et venligt prik på skulderen, for så er det næste hold, siger han og tilføjer, at samtaleemnerne kan være alt fra fodboldlandsholdet til Genforeningen og de dansk-tyske mindretal.