Finansiering kan ramme provinsen, når uddannelser skal væk fra storbyer

Regeringen kan komme til at ramme de samme universiteter med nedskæringer, som de netop har planlagt at sende uddannelser til.

Socialdemokratiet præsenterede for nylig en plan om at flytte uddannelser fra landets store byer til provinsen. Her er der blandt andet fem uddannelser, der skal sendes til byer i det syd- og sønderjyske.

Hvis regeringen får opbakning, skal Haderslev have en ergoterapeut-uddannelse, Fredericia får en maskiningeniør-uddannelse, Esbjerg en jura-uddannelse, Horsens en uddannelse for fysioterapi, og i Sønderborg skal man kunne blive maskinmester.  

Men selve finansieringen af de nye uddannelser sker blandt andet ved, at der skal udbydes færre uddannelser på engelsk, og det kan gå udover Sønderborg, Horsens og Esbjerg, der alle har en stor andel udenlandske studerende. 

Det hænger ikke sammen, mener formand for Akademikerne Lars Qvistgaard. 

For det er netop på uddannelsesstederne i de mindre byer, hvor de internationale studerende er med til at sikre, at der er nok studerende.

- Når vi kan se, at det er ude i landet, der er relativt flest udenlandske studerende, så synes vi, der er et hul i regeringens planer, siger Lars Qvistgaard.

Her er relativt flest internationale studerende

Forundret i Horsens

VIA University College har tre uddannelsessteder i top ti på listen. Prorektor Gitte Sommer Harrits er bekymret over den mulige udsigt til, at decentrale uddannelsestilbud på den ene side skal styrkes - men at der på den anden side bliver fjernet studerende.

- Konkret for vores miljø i Horsens (der er nummer to på listen, red.) vil det betyde, at vores ingeniørmiljø og forskningen på området vil blive mere skrøbeligt, siger hun.

Hun fortæller, at hun ikke ved, hvordan eventuelle besparelser vil ramme VIA University College. Men uddannelsessteder ude i landet risikerer at blive ramt.

- Det er vi noget forundrede over, når intentionen i den anden del af udspillet, hvor pengene skal gå hen, handler om decentrale uddannelser, siger hun.

Til Politiken fortæller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at beskæringen af de engelsksprogede uddannelser skyldes, at pengene til de udenlandske studerendes uddannelse, SU og efterfølgende dagpenge er løbet løbsk. Hun har dog blik for de to forhold.

- Med den ene hånd er vi nødt til at få styr på de engelsksprogede studerende, samtidig med at vi er opmærksomme på konsekvenserne for institutionerne - så vi kan lave kompenserende foranstaltninger, siger hun.