Have på Sydals vrimler med vilde dyr om natten
I Inge-Lise Kühls have på Sydals vrimler det med store, vilde dyr om natten. Ifølge naturvejleder Andreas Hermann skal hun nyde synet.
Store huller i græsplænen og en robotplæneklipper, der ustandseligt sad fast, fik Inge-Lise Kühl til at købe et vildtkamera.
Hun satte kameraet op i baghaven samme aften, og allerede morgenen efter havde hun svar på, hvem der gravede de mange huller i hendes græsplæne.
Det var grævlinger.
- Det er simpelthen et gratis liveshow hver aften, så vi har ikke travlt med at komme af med dem længere, siger Inge-Lise Kühl, der bor i Hørup på Sydals.
Hendes første indskydelse var nemlig, at hun ville af med de nattelige gæster i haven.
Men efter at have set grævlingerne flere gange har hun ikke længere travlt med at komme af med dem - for de giver hende en helt speciel oplevelse.
Hver aften klokken kvart i ni sætter Inge-Lise og hendes mand Frede Kühl sig ud i haven under et stort træ. Der sidder de i tusmørket og venter i fuldstændig stilhed.
- Det er helt fantastisk. Først kommer den ene, så den anden, og så går de direkte hen imod os. De giver sig til at lege eller til at grave efter orme og biller og stå på bagbenene op ad æbletræet og pæretræet, siger hun.
Et sjældent syn
Før Inge-Lise Kühl købte vildtkameraet, havde hun aldrig set en levende grævling - og hun er langt fra den eneste, ifølge Andreas Hermann, der er naturvejleder i Sønderborg.
- Det sjove ved grævlinger er, at de findes i hele Danmark. Men det er de færreste mennesker, der er forundt at se dem, fordi de er aften- og nataktive, siger han.
De fleste mennesker trækker sig ind i husene, når det bliver mørkt, og så opdager de ikke, at grævlinger futter rundt ude i baghaven.
Hvis man dog er så heldig at komme i nærheden af en levende grævling, er naturvejlederens budskab klart: Nyd synet.
Hvor mange grævlinger er der i Danmark?
Det præcise antal grævlinger i landet er ukendt.
Man ser derfor på antallet af grævlinger, der bliver kørt ned i trafikken, som en indikator for, hvor mange levende der er.
Grævlinger, der ligger døde langs vejene, er et tegn på, at de søger efter nye terræner, fordi deres gamle bliver optaget af andre grævlinger.
Mange bliver kørt ned, og derfor må bestanden være god.
Kilde: Andreas Hermann, naturvejleder ved Naturvejlederne Sønderborg.
Spørger man Andreas Hermann, er de mange grævling-besøg i haven på Sydals ikke nødvendigvis et tegn på, at bestanden er stigende.
Han mener, at grævlingerne simpelthen bare har fundet ud af, at haven er et paradis af mad.
- Der er jo æbler, pærer og hindbær. Der er masser af græsplæne, hvor der kan bo regnorme, biller og snegle. Så de går jo egentlig i haven, fordi den indeholder alle de elementer, som de har brug for, siger naturvejlederen.
Inge-Lises nye interesse
Grævlingerne er mere end velkomne i Inge-Lise Kühls mad-paradis af en baghave.
Hun har nu i flere uger observeret dem hver aften og har derfor lært at genkende familien på fire. En mor, en far og to unger.
Men inden hun så dem på kameraets optagelser første gang, skænkede hun ikke grævlinger en tanke.
- Nu hvor de er der, synes vi, at vi får tildelt en oplevelse. Jeg anede jo ikke, at når vi sad på vores terrasse omme foran og fik en kop aftenkaffe, vrimlede haven med vilde dyr, siger haveejeren i Hørup.
