Hele 250.000 høns kan få hjemmebane syd for Lysabild på Als. Hønsene skal lægge skrabeæg, som du kan finde i køledisken, og Sønderborg Kommune har givet en miljøanerkendelse til projektet.

Men naboerne har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over placeringen. De mener, at farmen vil forurene og lugte, og at den vil genere dyr og trækfugle. Samtidig er de bekymrede over den tunge trafik med lastbiler.

- Kommunen vil tillade Danmarks måske største hønsefarm midt i vores unikke natur. En kvart million høns vil betyde en utrolig belastning af luften, så nitrit og ammoniak vil falde ned over området. Der bliver heller ikke taget hensyn til vores kyster, som ligger i et Natura 2000-område, og som er tynget af iltsvind, siger Ann-Britt Moisen, som er genbo til den planlagte produktion.

Hellere ved biogasanlæg

Landmanden Robert Beck står bag projektet, og han fastholder, at alle regler bliver overholdt. Det er kommunen enig i. Men faktisk synes både naboerne og ægproducenten, at det yderste af Sydals ikke er den bedst egnede placering.

De peger begge på, at det ville ligge bedre 16 kilometer væk. Sammen med kommunens biogasanlæg, i industrikvarteret i Glansager.

- Så ville vi kunne sende vores hønsemøg til biogasanlægget lige ved siden af, i stedet for at vi skal køre med det. Det må vi ikke, fordi man ikke må lægge produktionen i en byzone. Det kan kommunen ikke ændre på, det kan kun Folketinget. Men moderne landbrug er jo industri, så jeg ville foretrække, at det lå sammen med anden industri, siger Robert Beck.

Danskere vil have skrabeæg

Han har i forvejen i alt 78.000 økologiske høns forskellige steder på Als. Nu vil han også producere skrabeæg i stor skala.

- Markedet for økologiske æg er på vej ned. Med skrabeæg kan vi lave billigere æg, og det er det, de danske forbrugere efterspørger, siger Robert Beck.

Samtidig med den faldende efterspørgsel på økoæg er foderprisen stigende. Det er endnu et argument for at satse på skrabeæg.

- Torskedumt

Imens håber en gruppe borgere på Sydals, at Miljø- og Fødevareklagenævnet bremser hans store projekt. Nævnet bruger i gennemsnit otte måneder på at behandle klager.

Ann-Britt Moisen påpeger blandt andet på, at Miljøministeriet på sin hjemmeside fremhæver, at "myndighederne derfor er underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder".

- Vi synes jo, det er torskedumt, hvis man tillader en produktion hos os. Vi håber, at klagenævnet også kan se, at vores følsomme natur ikke kan ikke tåle den type produktion, siger hun.