Oversigt

Millioner af kroner til skader efter stormflod

Stormfloden har kostet dyrt rundt omkring i de syd- og sønderjyske kommuner. I Sønderborg har man vurderet, at skaderne kommer til at koste kommunen 80 millioner kroner.

Det er en måned siden, at stormfloden ramte landet og lagde flere kystbyer under vand. Og da vandet forsvandt fra land, efterlod det massive ødelæggelser.

I Sønderborg Kommune brød et dige sammen på Kegnæs, Mommark Marina blev revet fra hinanden og midtbyen var oversvømmet i flere døgn, bare for at nævne nogen af ødelæggelserne.

Og nu har kommunen gjort de hundredvis af skader op. Skader, der ender i et foreløbigt beløb på cirka 80 millioner kroner.