Oversigt

Nordborg inviterede til iskold festival

Nordborg Handel havde i weekenden inviteret til Isskulptur Festival, hvor kunstnere fra gruppen Ice Team lavede isskulpturer. Derudover havde Ice Team også tiltaget Ice For Kids med, hvor børn kunne prøve at lave deres egen isskulptur.

- Man skal også finde en form for niche, som alle mulige andre ikke bare har. Man kunne jo sagtens bare lave et julemarked ligesom alle andre, men vi tænkte, at vi ville være lidt anderledes, fortæller Karsten Fibiger fra Nordborg Handel.

Hvis man ærgrer sig over, at man ikke nåede med til arrangementet, så kommer Ice Team og tiltaget Ice For Kids også forbi Storetorv i Aabenraa 11. december, Isfestival i Give 17. december og Torvet i Grindsted 18. december.