
Olieforurening fundet ved strandpromenade
Kort før klokken 13 har Beredskab Sønderborg fundet et tyndt lag oliefilm ved Strandpromenaden i Sønderborg.
Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.
Olieforureningen er fundet tæt på kysten i området mellem lystbådehavnen og Vikingeklubben. Og det strækker sig over cirka 200 til 300 meter.
Ifølge kommunen er miljøvagten underrettet, og vagten oplyser, at oliefilmen er så tynd, at det ikke er muligt at opsamle den.
Oliefilmen vil dog fordampe i løbet af dagen, og der er i øjeblikket ingen fare, men det frarådes at bade i oliefilmen.
Sønderborg Beredskab er på stedet og følger lige forureningen en med en drone.