Politi: Mand stak ild til ejendom og angreb anmelder med kniv

En 48-årig mand satte onsdag eftermiddag ild til sin egen lejlighed i Egernsund og angreb en forbipasserende, der slog alarm.

Syd- og Sønderjyllands Politi forventer torsdag at fremstille en 48-årig mand i grundlovsforhør. Han er sigtet for forsætligt at have sat ild til sin lejlighed i en ejendom på Skippergade i Egernsund på Broager Land samt for forsøg på manddrab. 
Manden blev onsdag eftermiddag anholdt efter en brand i en beboelsesejendom i Egernsund.

En tilfældig forbipasserende opdagede ved 16-tiden ilden og ringede til alarmcentralen på 112. 

Anmelderen blev mødt af den 48-årige mand, som huggede ud efter ham med en kniv.

Det lykkedes dog anmelderen at undgå angrebet, og han og et vidne fastholdt derefter den 48-årige, til politiet nåede frem. Under tumulten blev den 48-årige selv kvæstet på hænderne.

Fire personer er blevet tilset for røgforgiftning i forbindelse med branden.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret. Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger,