Politiet efterlyser: Mand set løbe rundt udenfor kun iført underbukser

Den savnede mand er fundet uskadt. Han har fået varmen igen, oplyser politet.

Opdatering: Den midaldrende mand i Guderup er nu fundet igen. Han var uskadt og har nu fået varmen igen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Politiet har sat gang i en humanitær eftersøgning i området ved Guderup på Als. Et vidne har set en midaldrende mand løbe rundt udenfor kun iført underbukser.

- Vinden gør, at der er en chillfaktor 12 lige nu. Så det er ikke så smart at løbe rundt udenfor kun iført underbukser. Vi har brug for alle vidner lige nu, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet har to patruljer, der leder efter manden på stedet og har også hunde på vej for at hjælpe. En redningshelikopter er også på vej for at flyve hen over området.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på 114.