Oversigt

Smuglere taget med 2,4 millioner cigaretter og 225 kilo hash

To mænd er torsdag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Den ene smugler er en 32-årig spansk mand, som onsdag ved middagstid blev taget ved Frøslev Grænse med 225 kilo hash gemt i taget på den lastbil, han kørte i. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Torsdag morgen blev en 48-årig polsk lastbilchauffør snuppet ved Frøslev Grænse med 2,4 millioner cigaretter. Han blev varetægtsfængslet i to uger.

Begge mænd har nægtet sig skyldige. Den 32-årige spanier har udbedt sig betænkningstid i forhold til at kære kendelsen.