Sønderjylland kan få to sangere med i X Factor-finalen
Fredag aften ruller næstsidste liveshow af dette års udgave af X Factor over skærmen.
Fire deltagere er tilbage i musikkonkurrencen, og ved aftenens semifinale har to sønderjyder mulighed for at synge sig til en finaleplads i Arena Randers næste uge.
Det drejer sig om 16-årige Cristian Oprea fra Sønderborg og 28-årige Helene Frank, som er opvokset blandt det danske mindretal syd for grænsen, mens hun i dag bor i Haderslev.
Cristian Oprea måtte i sidste uge gennem farezonen for at nå til semifinalen, mens Helene Frank er gået direkte videre hver gang.
Semifinalen byder på to sange fra hver deltager.
Det skal de synge
Helene Frank
’Sådan nogen som os’ af Poul Krebs
‘Termodragten’ af Mouritz/Hørslev Projektet
Cristian Oprea
‘Mystery of love’ af Sufjan Stevens
‘This is what autumn feels like’ af JVKE
Kilde: TV 2
Semifinalen kan ses på TV 2 eller TV 2 Play fra klokken 20.00 i aften.