2020-udgaven af Europarådets rapport om mindretals forhold gentager kritikken af, at der endnu ikke er opstillet byskilte på tysk ved de fire sønderjyske kommuner, hvor medlemmer af det tyske mindretal bor.
Debatten om dobbelt-sprogede byskilte i Sønderjylland dukker med jævne mellemrum op - og fremkalder hver gang en heftig debat.
I foråret 2015 lod Haderslevs Venstre-borgmester H.P. Geil et dobbeltsproget skilt sætte op. Ud over en ophedet debat blev skiltet udsat for hærværk og kom aldrig op igen.
- Det giver ingen mening at sætte det op igen. Nu har vi fået testet, om tiden er moden til de to-sprogede skilte - og debatten har jo tydeligt vist, at det er for tidligt. Det her handler om følelser - og ikke de konkrete skilte, sagde H.P. Geil i 2015.
Her fem år senere frygter Aabenraas borgmester Thomas Andreasen, (V), fortsat, at to-sprogede skilte i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder vil skabe større splid end gavn og glæde.
- Jeg har intet imod de konkrete skilte - men jeg ikke vil sætte de gode relationer i grænselandet over styr på grund af symbol-politik. Når rapporten igen retter søgelyset skiltene som et problem, afspejler det jo, at vi ikke har alvorlige problemer sammenlignet eksempelvis med mindretals-situationen i Catalonien, siger Thomas Andresen til TV SYD.
Sønderborgs socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen er helt på linje med Thomas Andresen:
- Vi har et rigtigt godt forhold til det tyske mindretal. Skiltene er alene udtryk for symbolpolitik, som vil give kraftige og ødelæggende reaktioner. Der skal gå mindst 10 år endnu, før det kan undgås, vurderer Erik Lauritzen.
