To år skulle der gå, før Berit kunne høste sine muslinger: - Det er værd at vente på

Overvejer du at begynde at dyrke muslinger i en såkaldt hav-kolonihave? Så skal du først og fremmest væbne dig med tålmodighed.

- Det er ikke, som når man står i køkkenhaven, hvor man går ud efter to måneder og høster. Sådan er det ikke. Det er tålmodighedsarbejde, siger Berit Andersen.

Hun er til daglig pensionist i Hørup, men i 2019 sprang hun ud som havbonde i Den Blå Kolonihave i Sønderborg.

Først i dag - to år senere - kunne der høstes.

En forening for alle

Normalt forbinder man køkkenhaver med drivhuse, hvori der dyrkes agurker og tomater. Men Den Blå Kolonihave i Sønderborg ligger altså under havets overflade ved Alssund, og her dyrkes der blåmuslinger. 

Det er et projekt, der blev startet i 2019  af naturvejledere i Sønderborg Kommune som en dyrknings-, formidlings- og undervisningshave. Senere er projektet blevet til en forening, der på nuværende tidspunkt består af 29 husstande. Alle kan være med, og Berit Andersen har været med fra start og har rollen som kasserer.

I april 2020 blev de første såkaldte muslingestrømper sat ud, og i dag stod Berit Andersen i spænding og ventede inde på stranden, mens Mathias Brügmann Jessen, der er biolog og naturvejleder i Sønderborg Kommune, sejlede ud for at samle muslingestrømperne ind.

- Det er spændende. Nu kommer de jo ind dér med båden. Forhåbentlig med strømper med muslinger i, siger en spændt Berit Andersen.

Et spisekammer der skaber liv

Det er ikke kun i den selvforsynende ånd, at den Blå Kolonihave i Sønderborg eksisterer. Havets sundhed er også et vigtigt punkt på dagsordenen.

- Vi prøver at genetablere nogle naturlige muslingebanker, der kan klare sig selv, siger biolog og naturvejleder Mathias Brügmann Jessen, mens han hiver én af muslingestrømperne op i båden.

Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer i havet, som de filtrerer fra ved at suge vand ind og skylle det over gællerne, der fungerer som et filter. Algerne fanges i filteret, mens vandet skylles ud igen. En fuldvoksen blåmusling kan filtrere op til 200 liter vand på et døgn.

Dermed er muslinger med til at skabe et sundere havmiljø, for når der tilføres for meget næring til havet, sker der en opblomstring af det planteplankton, der lever i det øverste vandlag. Når sådanne algeopblomstringer sker, kan solen ikke trænge så langt ned i vandet.

Ved at muslingerne filtrerer planktonalger fra vandet, kan sollyset nå længere ned i vandet til de fastsiddende tangplanter, der skal bruge sollys til at lave fotosyntese. Og med fotosyntese laves der ilt. Så muslinger sørger for færre planktonalger og dermed mere ilt og mere liv i havet.

Så det er én af vejene mod et sundere havmiljø, og det er netop, hvad naturvejlederen fra Sønderborg Kommune ønsker at vise folk.

- Jeg håber, at vi kan være med til at gøre en forskel for vores havmiljø og være med til at gøre noget ved folks bevidsthed omkring, at vi har et presset havmiljø, og at vi faktisk selv kan være med til at vende udviklingen, siger Mathias Brügmann Jessen.

Gevinst i muslingelotteriet

Da naturvejlederen kommer retur fra havhaven, står Berit Andersen klar på broen til at tage imod høsten.

- Ja, se lige her. De kan da godt blive til en god muslingesuppe, siger hun efter at have fået baljen med blåmuslingerne op i trillebøren.

Inde på stranden gjaldt det efterfølgende om at sortere muslingerne. Kun de store kunne tages med hjem, mens de små atter blev sat ud i strømpen for at vokse sig større.

30 kilo blåmuslinger blev det til ved dagens høst, hvilket Berit Andersen er godt tilfreds med.

- På en skala fra et til ti, så vil jeg sige ni en halv. Så det er værd at vente på, siger Berit Andersen om den allerførste høst.

Lige nu har Den Blå Kolonihave i Sønderborg tre hobbyanlæg, hvorfra der dyrkes såvel muslinger som flere forskellige tangarter. Planen er at udvide med tre til næste år.