Ung kvindelig cyklist blev alvorligt kvæstet ved venstresvingsulykke

En 22-årig kvinde er kommet alvorligt til skade i en venstresvingsulykke i Sønderborg.

Den 22-årig kvinde blev hårdt kvæstet ved en venstresvingsulykke, hvor hun blev ramt af en personbils trailer. 

Kvinden blev fløjet til Odense Universitetshospital med helikopter i kritisk tilstand. Hendes pårørende er underrettet. 

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 08.24.

Der har været en bilinspektør tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Kvinden kom cyklende på cykelstien, da bilisten med trailer ville svinge til venstre.

Bilisten har ikke overholdt sin vigepligt, siger Nikolaj Hølmkjær til Ritzau.