Se kortet: Her får du frisk luft og ømme fødder

Gåture siges at kunne kurere tung hovedpine og hverdagens stress. Her får du inspiration til vandreture og tre gode råd til, hvordan du får den bedste oplevelse.

Sæt det ene ben foran det andet, og så er du faktisk begyndt at vandre – så enkelt er det.

At vandre er en livsstil for formand for Kolding Vandrelaug, Jytte Stycke. Hun har siden 2014 vandret landsdelen –  og mere til – tyndt. Her får du hendes anbefaling til, hvorfor du bør gøre lige som hende, og snørre vandrestøvlerne.

- Det er fantastisk at gå ude i naturen. Du får en helt særlig ro. Jeg får tømt hovedet, og mine hverdagsproblemer bliver derhjemme. Det er enormt afstressende, fortæller hun.

De tre vigtigste råd til en god gåtur

Her giver Jette Stycke sine tre bedste råd, så du får den bedste oplevelse, når du skal på vandretur.

Sommer Tour 2020

I løbet af sommerferien tager TV SYD's sommerhold ud og besøger 29 sommerdestinationer i Syd- og Sønderjylland.

Vi er i byerne hele dagen og sender live-tv derfra om aftenen. På TV SYD's facebookside kan du se, hvilke adresser vi parkerer ved den pågældende uge. Kom forbi og hjælp os med at blive bedre - hvilke problematikker og glædeshistorier mangler vi at fortælle?

  1. Meld dig ind i en klub. Når du skal på vandretur, er det altid sjovt at gå sammen med nogen. Det kan du få i en klub som et Vandrelaug eller sammen med venner. Du kan få hjælp til spændende ruter, og du bliver en del af et fællesskab, hvor du fx kan møde nye mennesker.
  2. Vælg det rigtige fodtøj. Du kan sagtens starte med et par gode sportssko, hvis du kun skal gå kortere ture. Skal du ud at gå i terræn, vil jeg anbefale at købe vandresko eller støvler. Vandrestøvler er særligt gode, hvis du skal gå i krævende terræn. Det er ikke så ofte, det er nødvendigt i Danmark.
  3. Start roligt ud. De fleste nybegyndere kan gå vandreture på omkring ti kilometer. Det er derfor en god ide ikke at starte med længere ture end det. Vil du gå 20 kilometer, skal du måske overveje at træne på kortere ruter, før du begiver dig i kast med de længere ture.

Her kan du gå tur i dit område

Hvor skal man starte, når støvlerne er på og vandflasken fyldt? På kortet herunder kan du se nogle af de mest kendte ture i Syd- og Sønderjylland. Her kan du se, hvor du kan springe på Hærvejen, eller hvor meget op og ned ad bakken turen rundt om Stensbæk Plantage er.