TV der bevæger dig

15-årig dreng livsfarligt kvæstet af fart-synder

En 15-årig dreng blev ved 17-tiden påkørt af en bil med høj hastighed på Grundtvigs Alle i Sønderborg. Drengen er indlagt på Diakonissen Anstalt i Flensborg med svære hovedskader og knoglebrud.

Grundtvigs Alle i Sønderborg er lang og lige - og indbyder måske til at køre for stærkt. (GoogleMaps)

Drengen kørte på cykel, da han blev ramt af en bil, som ifølge vagtchefen kørte med høj hastighed. Bilen blev ført at en 20-årig mand, der nægter at have kørt for stærkt.

- Vi skal tale med bilisten igen i dag om hans kørsel, fortæller vagtchef Torben Møller, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. Juristerne vurderer på, hvilken sigtelse han skal præsenteres for. Det ender måske med paragraf 252 - om at forvolde fare for andre liv og helbred ved grov hensynsløshed.

Politiet fik ved 22-tiden i aftes melding om, at den 15-årig har livstruende skader, bl.a. svære hovedskader og knoglebrud.

Det er ikke oplyst, hvor hurtigt bilisten kørte på den meget lige og brede vej.

Mest sete på tvsyd.dk