15-årig pige på stoffer flygtede i bil

En bil indeholdte meget mere end bare passagerer i Sønderborg natten til fredag. Politiet fik travlt - specielt med den 15-årige medpassager.

En patrulje stoppede tidligt natten til fredag en bil i Sønderborg. I bilen sad en 18-årig mand og en 15-årig pige, men der var også andet om bord. Politiet fandt nemlig tyvekoster i bilen, som var meldt stjålet fra et villa-indbrud. Men konfrontationen med politiet fik den unge mand til at stikke af fra både bil og tyvekoster. Da politiet satte efter, hoppede den 15-årig pige på forsædet og kørte bilen.

- Da patruljen får stoppet pigen, viser det sig, at hun var påvirket af euforiserende stoffer, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Pigen er blevet sigtet for kørsel uden kørekort og kørsel under påvirkning. Men det skulle ikke blive det sidste.

- Hun blev så tosset over, at politiet standsende hende, så hun svinede betjentene til, siger vagtchefen.

Dermed fik den unge bilist også en sigtelse for sine skældsord. Manden, der løb fra politiet, mangles stadig.

- Vi ved dog, hvem han er, og han vil blive anholdt for indbrud på den villa, hvor tyvekosterne var fra, og sigtet for at stikke af fra politiet, slutter vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.