150 Europa-joller kæmper om VM i Sønderborg

Mere end 150 sejlere fordelt på 12 nationer deltager, når verdensmesterskabet i Europa-jolle skydes i gang i dag i Sønderborg.

Værtsbyen er repræsenteret med hele 11 sejlere, der skal forsøge at sejle en VM-medalje i hus.

Danmark stiller med nogle meget talentfulde sejlere på kvindesiden, hvor håbet er, at de skaffer VM-medaljer. På mændenes side er spillet mere åbent. Her er konkurrencen fra udlandet større.

Arrangørerne vil gerne gøre sejlads mere tilskuervenligt, derfor har de lavet en YouTube-kanal, hvor der dagligt vil blive lagt videoer fra arrangementet ud. De tætte løb kan også følges hjemme fra computeren ved hjælp af GPS?er, som hele tiden viser bådenes position under løbene.

Stævnet varer frem til den 10. august.

Se video fra åbningsceremonien

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

FAKTA

Europa-jollen er trinnet mellem den lille Optimistjolle og de større olympiske kategorier som for eksempel 49?eren, hvor Danmark vandt OL-guld i 2008.