341 gram speed fundet i mands hjem

Politiet har ved en ransagning på en 54-årig mands bopæl i Nordals fundet 341 gram amfetamin. Manden varetægtsfængslet

En 54-årig mand fra Langesø-området ved Nordborg er i retten i Sønderborg i dag tirsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 29. maj.
Det skriver jv.dk.

Til eget forbrug

Han blev sigtet efter den såkaldt "grove narko-paragraf", der kan give op til seks års fængsel. Er der tale om en betydelig mængde farligt eller skadelig stof, kan straffen stige til ti års fængsel.

Manden nægter sig skyldig og har forklaret politiet, at narkoen var til eget forbrug.