64-årig mister livet i brand i Sønderborg

Det kostede en 64-årig mand livet, da der kort før midnat onsdag udbrød brand i mandens lejlighed på Majløkken 1 i Sønderborg.

Det oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Man evakuerede opgangen i beboelsesejendommen, og i den lejlighed, hvor branden opstod, blev der fundet en røgforgiftet og livløs mand, siger vagtchefen.

- Manden blev indbragt med ambulance til sygehuset, og efterfølgende erklæret død.

Politiets teknikere skal sammen med brandfolk i gang med at undersøge årsagen til branden torsdag morgen.